Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
Den elektriske Telegraf.
system; naar man vil bruge det, maa man først give det tilkjende
ved et særegent Signal »Telegrafflaget«.
Ved de tidligere omtalte Telegrafsystemer, der alle vare optiske,
maatte man kunne se fra den ene Station til den anden. Her kunde
altsaa dels Havet, dels Terrænforholdene paa Landjorden lægge Hin-
cliingei i A ejen for at føre Linierne frem, og Arbejdet paa disse blev let
standset af Vejrforholdene. Signalerne paa den optiske Telegraf vare
synlige for alle, saa at man blot behøvede at kjende Nøglen til Teg-
nenes Forstaaelse for at læse Telegrammet. Man søgte derfor efter
andre Midler end Lyset for at tilvejebringe Forbindelse med fjærne
Steder. En tæt Rørledning fuld af Luft eller Vand kunde her gjøre
Tjeneste, idet et Tryk paa Rørets Indhold ved den ene Ende hurtigt
5 ilde forplante sig til den anden og dér let kunde benyttes til at
give et Signal; men saadanne Ledninger kunne aabenbart ikke gjøres
meget lange. En Snor eller Metaltraad kunde ogsaa bruges til ved
et Træk at forplante Signalet; det sker i Virkeligheden ogsaa i stort
Omfang, thi enhver Klokkestræng er jo en Telegraftraad, men heller
ikke den kan som bekjendt gjøres meget lang. Den mekaniske Kraft
kan altsaa hverken paa den ene eller den anden Maade bruges til
egenlig Telegrafering.
Da man havde opdaget Elektricitetens Evne til hurtig at for-
plante sine Virkninger gjennem en tynd Metaltraad, varede det ikke
længe, før man forsøgte at drage Nytte deraf i Telegraferingen. Ere
to Steder forbundne ved en isoleret Metaltraad, som det ene Sted er
ført hen til en Elektrisermaskine, det andet Sted forbunden med et
Elektrometer (S. 22), da kan man faa dettes Viser til at bevæge sig,
naar man lader en elektrisk Gnist slaa fra Maskinen over i Traaden;
man kan altsaa give et Signal gjennem denne. Selv bortset fra at
den Kraft, hvormed Viseren bevæges, kun er svag, blev denne Frem-
gangsmaade umulig i Praxis. En Elektrisermaskine faar man vanske-
lig til at virke i fugtigt Vejr inde i en Stue, fordi den fugtige Luft