Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
70 Den elektriske Telegraf. system; naar man vil bruge det, maa man først give det tilkjende ved et særegent Signal »Telegrafflaget«. Ved de tidligere omtalte Telegrafsystemer, der alle vare optiske, maatte man kunne se fra den ene Station til den anden. Her kunde altsaa dels Havet, dels Terrænforholdene paa Landjorden lægge Hin- cliingei i A ejen for at føre Linierne frem, og Arbejdet paa disse blev let standset af Vejrforholdene. Signalerne paa den optiske Telegraf vare synlige for alle, saa at man blot behøvede at kjende Nøglen til Teg- nenes Forstaaelse for at læse Telegrammet. Man søgte derfor efter andre Midler end Lyset for at tilvejebringe Forbindelse med fjærne Steder. En tæt Rørledning fuld af Luft eller Vand kunde her gjøre Tjeneste, idet et Tryk paa Rørets Indhold ved den ene Ende hurtigt 5 ilde forplante sig til den anden og dér let kunde benyttes til at give et Signal; men saadanne Ledninger kunne aabenbart ikke gjøres meget lange. En Snor eller Metaltraad kunde ogsaa bruges til ved et Træk at forplante Signalet; det sker i Virkeligheden ogsaa i stort Omfang, thi enhver Klokkestræng er jo en Telegraftraad, men heller ikke den kan som bekjendt gjøres meget lang. Den mekaniske Kraft kan altsaa hverken paa den ene eller den anden Maade bruges til egenlig Telegrafering. Da man havde opdaget Elektricitetens Evne til hurtig at for- plante sine Virkninger gjennem en tynd Metaltraad, varede det ikke længe, før man forsøgte at drage Nytte deraf i Telegraferingen. Ere to Steder forbundne ved en isoleret Metaltraad, som det ene Sted er ført hen til en Elektrisermaskine, det andet Sted forbunden med et Elektrometer (S. 22), da kan man faa dettes Viser til at bevæge sig, naar man lader en elektrisk Gnist slaa fra Maskinen over i Traaden; man kan altsaa give et Signal gjennem denne. Selv bortset fra at den Kraft, hvormed Viseren bevæges, kun er svag, blev denne Frem- gangsmaade umulig i Praxis. En Elektrisermaskine faar man vanske- lig til at virke i fugtigt Vejr inde i en Stue, fordi den fugtige Luft