Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Den optiske Telegraf i vor Tid. 69 Telegraf. 1801 førte han en Linie frem fra Paris til Milano. 1802 blev Telegrafen indført i Danmark. Korsør og Nyborg kom saaledes i Forbindelse med hinanden med Sprogø som Mellemstation. Den optiske Telegraf hævdede længe sin Plads ved Siden af den elektriske især i sit Hjemland. Der staar endnu enkelte af de ejen- dommelige Stationsbygninger tilbage; men den Vejfarende ser ikke længer de store Vinger bevæge sig, hvis hemmelighedsfulde Tegn man før saa nysgjerrigt iagttog. Nu bruges den optiske Telegraf kun paa Steder og under Forhold, hvor man vanskelig kan tilvejebringe en elektrisk Forbindelse og efter Omstændighederne maa man hjælpe sig med forskjellige Midler til Tilvejebringelse af Signalerne. Under Krigs- forhold vil man ofte være henvist til den optiske Telegraf, fordi den elektriske Felttelegraf kræver et stort Materiel, som ikke altid kan være tilstede, hvor man har Brug for det; dens Opstilling kræver Tid og — hvad der har mest at sige — den kan slet ikke føres frem over en Egn, som er besat af Fjenden. I den nordamerikanske Borgerkrig spillede den optiske Telegraf en stor Rolle ved at tilveje- bringe Forbindelse mellem adskilte Hærafdelinger. Til Signaler bruges om Dagen Flag, som svinges til højre eller venstre, om Natten Fakler. Skinner Solen, kan man kaste Glimt langt hen ved et Spejl; i Englændernes Krig med Zulukafferne tilvejebragte man en Gang en telegrafisk Forbindelse ved et almindeligt Barberspejl. I fremtidige Krige vil det elektriske Lys sikkert komme til at spille en stor Rolle ved Signalgivning paa Afstand. Mellem Skibe indbyrdes og mellem Stationer paa Kysterne og forbisejlende Skibe er der nu oprettet en international Telégrafforbindelse, hvorved der kan udvexles Meddelelser, uden at de vedkommende behøve at forstaa hinandens Sprog. Hvert Skib eller Station har en Ordbog affattet i Hjemlandets Sprog, hvor Signalernes Betydning findes. Disse ere de samme i alle Landes Ordbøger og danne altsaa et Slags Skriftsprog uden tilsvarende Talesprog. Naar man bruger en Ordbog, kan Meddelelsen besørges hurtigere, end naar man telegrafere! Bogstav for Bogstav; da selv den fuld- stændigste Ordbog imidlertid ikke altid kan slaa til, har man i Marinen ved Siden af Ordbogstelegrafen ogsaa et Bogstavtelegraferings-