Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

82 Undulatoren. bindelse med den positive Pol af et galvanisk Batteri, hvis negative Pol er afledet til Jorden. I Fig. 51 b tænkes der anbragt et med Cyanjærnkalium befugtet Stykke Papir paa en Metalplade, som staar i ledende Forbindelse med Jorden. Har man nu forbundet to Jærn- stifter ved en Metaltraad, og bevæger man dem paa samme Tid og fuldkommen ens den ene hen over Metalbladet (Fig. 51 a), den anden over Papiret (Fig. 51b), da vil der gaa en Strøm gjennem Cyan- jærnkaliet ned i Jorden, saa længe Stiften til venstre ikke gaar over den Farve, hvormed Tegningen er udført, og dette vil i Følge oven- staaende sige, at Stiftens Vej til venstre bliver afbildet til højre med en blaa Streg. Men hver Gang Stiften til venstre gaar hen over en eller anden Del af Tegningen, vil Strømmen og dermed den blaa Streg til højre afbrydes. Fører man Stiften efterhaanden over alle Dele af Originalen, vil denne blive afbildet til højre lys paa blaa Grund. Da Forbindelsestraaden mellem Jær nstifter ne kan være en Telegraftraad, er Muligheden for at faa Afbildningen frem i Miles Afstand fra Originalen godtgjort. I Virkeligheden indrettes det saa- ledes, at Afbildningen tegnes ved blaa Streger paa lys Grund; det vilde dog føre os for vidt at gaa nærmere ind paa, hvorledes dette sker, saa meget mere som Pantelegrafen hidtil ikke har faaet nogen praktisk Betydning. Ved stærkt benyttede Telegrafforbindelser er det af Vigtighed at faa hvert enkelt Telegram besørget saa hurtigt som muligt, da man saa kan nøjes med færre Traade. Det samme vilde naas, hvis man kunde besørge flere Telegrammer paa én Gang gjennem samme Ledning. Det store nordiske Telegrafselskab bruger den af Ingeniør Lauritzen, konstruerede hurtige Slangetelegraf eller Undulator, hvor en Slags Pen, dannet af et meget fint Rør af Sølv, som stadig holdes vædet med et flydende Farvestof, hele Tiden er i Berøring med en nedenunder den anbragt Papirsstrimmel. Midtvejs paa denne skriver den derfor en ret Linie, naar Papirsstrimlen sættes i Bevægelse, hvilket sker, naar et Telegram er bleven anmeldt. Pennen sidder paa en Aim, der gaar ud fra en lodret Axe. Gaar der fra Afsenderstationen en kort Tid Elektricitet gjennem Telegraftraaden ind i Apparatet, vil en Elektromagnet bevirke, at Axen drejer sig, og