Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
La Cours Telegraf sy stem. S3
Pennen derfor svinger lidt ud til Siden, saa længe Strømmen gaar.
Der bliver følgelig en Bugt paa den Linie, den skriver. Kommer
der nu Elektricitet af modsat Art fra Telegraftraaden, vil der frem-
komme en Bugt til modsat Side. Telegrammet opskrives følgelig som
en Bølgelinie, hvor Bølgerne kunne gjøres kortere eller længere. Den
korte har samme Betydning som en Prik i Morses System, den lange
betyder en Streg. Grunden til at Undulatoren kan opskrive Tele-
grammet hurtigere encl Morses Apparat, er den, at Pennen hele Tiden
glider over Papiret, medens Stiften i Morses Apparat skal løftes op
derfra og atter sættes mod det for hvert Tegn. Forholdet er som
mellem almindelig Haandskrivning og Præntning. Undulatoren kan
■skrive indtil 50 Ord i Minutet*) Den har tillige et andet ikke
uvæsenligt Fortrin for Morses Apparat deri, at den kun kræver svage
Strømme for at kunne arbejde.
Man har opnaaet at kunne afsende flere Telegrammer paa én
•Gang gjenneni samme Ledning ved de saakaldte Mangefoldstelegrafer,
der nu bruges meget. Et Bidrag i denne Retning har den danske
Fysiker Poul la Cour givet ved at indføre de saakaldte Tone- eller
Bølgestrømme i Telegrafien. En Stemmegaffel, som svinger f. Ex.
200 G-ange i Sekundet, sender, hver Gang den gjør en Svingning, først
positiv og derpaa negativ Elektricitet fra et Batteri paa den ene
Station ud i Telegraftraaden, der altsaa ligesom gjennembølges af
Elektricitet. Paa den anden Station er der opstillet flere f. Ex.
10 Apparater til at modtage Telegrammer, og det kan nu indrettes
saaledes, at hvert af disse Apparater kun modtager og derfor ogsaa
kun paavirkes af hver tiende Bølge, medens de mellemliggende Bølger
*) En saa stor Hastighed kan kun naas, ved at Telegrammet afsendes avtomatisk
ved en Maskine, den saakaldte Transmitter. Det optegnes først af en Tele-
grafist paa en Papirsstrimmel, ved at han stempler Huller i denne ved Hjælp
af on lille Maskine, den saakaldte Perforator. Derpaa føres den gjennem-
hullede Strimmel gjenneni Transmitteren. Hver Gang et Hul kommer for i
denne, slipper en Stift igjennem og bevirker efter Omstændighederne, at den
ene eller den anden af Batteriets Poler sættes i Forbindelse med Telegraf-
ledningen, som følgelig modtager Elektricitet i Overensstemmelse med Tele-
grammet. Skal f. Ex. 10 Telegrammer afsendes, da kunne 10 Telegrafister
sættes i Virksomhed paa én Gang med at stemple Papirsstrimlerne, hvorefter
de 10 Telegrammer meget hurtigt sendes ud i Ledningen af Transmitteren.
6*