Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
La Cours Telegraf sy stem. S3 Pennen derfor svinger lidt ud til Siden, saa længe Strømmen gaar. Der bliver følgelig en Bugt paa den Linie, den skriver. Kommer der nu Elektricitet af modsat Art fra Telegraftraaden, vil der frem- komme en Bugt til modsat Side. Telegrammet opskrives følgelig som en Bølgelinie, hvor Bølgerne kunne gjøres kortere eller længere. Den korte har samme Betydning som en Prik i Morses System, den lange betyder en Streg. Grunden til at Undulatoren kan opskrive Tele- grammet hurtigere encl Morses Apparat, er den, at Pennen hele Tiden glider over Papiret, medens Stiften i Morses Apparat skal løftes op derfra og atter sættes mod det for hvert Tegn. Forholdet er som mellem almindelig Haandskrivning og Præntning. Undulatoren kan ■skrive indtil 50 Ord i Minutet*) Den har tillige et andet ikke uvæsenligt Fortrin for Morses Apparat deri, at den kun kræver svage Strømme for at kunne arbejde. Man har opnaaet at kunne afsende flere Telegrammer paa én •Gang gjenneni samme Ledning ved de saakaldte Mangefoldstelegrafer, der nu bruges meget. Et Bidrag i denne Retning har den danske Fysiker Poul la Cour givet ved at indføre de saakaldte Tone- eller Bølgestrømme i Telegrafien. En Stemmegaffel, som svinger f. Ex. 200 G-ange i Sekundet, sender, hver Gang den gjør en Svingning, først positiv og derpaa negativ Elektricitet fra et Batteri paa den ene Station ud i Telegraftraaden, der altsaa ligesom gjennembølges af Elektricitet. Paa den anden Station er der opstillet flere f. Ex. 10 Apparater til at modtage Telegrammer, og det kan nu indrettes saaledes, at hvert af disse Apparater kun modtager og derfor ogsaa kun paavirkes af hver tiende Bølge, medens de mellemliggende Bølger *) En saa stor Hastighed kan kun naas, ved at Telegrammet afsendes avtomatisk ved en Maskine, den saakaldte Transmitter. Det optegnes først af en Tele- grafist paa en Papirsstrimmel, ved at han stempler Huller i denne ved Hjælp af on lille Maskine, den saakaldte Perforator. Derpaa føres den gjennem- hullede Strimmel gjenneni Transmitteren. Hver Gang et Hul kommer for i denne, slipper en Stift igjennem og bevirker efter Omstændighederne, at den ene eller den anden af Batteriets Poler sættes i Forbindelse med Telegraf- ledningen, som følgelig modtager Elektricitet i Overensstemmelse med Tele- grammet. Skal f. Ex. 10 Telegrammer afsendes, da kunne 10 Telegrafister sættes i Virksomhed paa én Gang med at stemple Papirsstrimlerne, hvorefter de 10 Telegrammer meget hurtigt sendes ud i Ledningen af Transmitteren. 6*