Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Landlinier.
87
virke. Som Fig. 54 a viser, indeholder hvert Kabel dog flere Traade,
men man tager dem alle i Brug ved hvert Telegram, idet man for-
deler Strømmen gjennem dem alle. Man foretrækker dette frem for
at have én tykkere Traad, i det der da ikke opstaar Brud paa hele
Ledningen, fordi en Traad knækker.
Fig. 54 a og b viser et Stykke af et transatlantisk Kabel i naturlig
Størrelse. Indvendig ved C ses Kobbertraadene isolerede med et Lag af
Guttaperka G. Uden om dette lægges der til Beskyttelse mod ydre
Vold et Lag af tjæret Hamp, som atter er omsnoet af Jærntraade F.
Det ene af Kablerne fra Frankrig til Amerika vejer omtrent 80000
Centner.
Paa Landjorden fører man i Reglen Ledningerne frem over
Jorden, da de der ere omgivne af den isolerende Luft. De ere i
Reglen af Jerntraad, der er henved to Linier tyk og som er »galva-
niseret«, d. v. s. overtrukken med Zink for at hindres i at ruste.
Hvor de støttes'af Telegrafstængerne, maa man imidlertid sørge for,
at Elektriciteten ikke ad dem finder Vej til Jorden. Traadene hænges
op i de saakaldte Isolerhoveder, der ere Porcellænsklokker, som bæres
af en i Telegrafstangen fastskruet Jærnkrog, der gaar op som en
Paraplystang i Klokken. I det øverste af Klokken er der en Spalte,
hvori Traaden nedlægges. I Regnvejr kan Elektriciteten udbrede sig
i Vandet paa det udvendige af Klokken men vil standse ved Randen,
da Regnen ikke kan skaffe sig Vej til det indre af den og følgelig
heller ikke til Krogen, som bærer det hele. Klokken danner en
Paraply over den. Ledningerne over Jorden, »Luftledninger«, ere
imidlertid udsatte for at blive afbrudte dels ved Uvejr, dels ved
Overlast fra Mennesker. At ogsaa Dyr kunne forulæmpe dem, saae
man et Bevis paa ved den elektriske Udstilling i Paris, hvor der i
den norske Afdeling fandtes en Telegrafstang, som en Bjørn næsten
havde ødelagt. Bjørnen havde hørt den vel bekjendte summende
Lyd, som Telegraftraaden fremkalder, og i den Mening, at det var
en summende Bisværm, den hørte, søgte den efter dennes Honning
i Stangen. Især i Tyskland er man begyndt at nedlægge Ledningerne
som Kabler i Jorden. Disse blive imidlertid meget kostbarere end
Luftledninger, da Traaden skal beklædes.