Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
Landlinier. 87 virke. Som Fig. 54 a viser, indeholder hvert Kabel dog flere Traade, men man tager dem alle i Brug ved hvert Telegram, idet man for- deler Strømmen gjennem dem alle. Man foretrækker dette frem for at have én tykkere Traad, i det der da ikke opstaar Brud paa hele Ledningen, fordi en Traad knækker. Fig. 54 a og b viser et Stykke af et transatlantisk Kabel i naturlig Størrelse. Indvendig ved C ses Kobbertraadene isolerede med et Lag af Guttaperka G. Uden om dette lægges der til Beskyttelse mod ydre Vold et Lag af tjæret Hamp, som atter er omsnoet af Jærntraade F. Det ene af Kablerne fra Frankrig til Amerika vejer omtrent 80000 Centner. Paa Landjorden fører man i Reglen Ledningerne frem over Jorden, da de der ere omgivne af den isolerende Luft. De ere i Reglen af Jerntraad, der er henved to Linier tyk og som er »galva- niseret«, d. v. s. overtrukken med Zink for at hindres i at ruste. Hvor de støttes'af Telegrafstængerne, maa man imidlertid sørge for, at Elektriciteten ikke ad dem finder Vej til Jorden. Traadene hænges op i de saakaldte Isolerhoveder, der ere Porcellænsklokker, som bæres af en i Telegrafstangen fastskruet Jærnkrog, der gaar op som en Paraplystang i Klokken. I det øverste af Klokken er der en Spalte, hvori Traaden nedlægges. I Regnvejr kan Elektriciteten udbrede sig i Vandet paa det udvendige af Klokken men vil standse ved Randen, da Regnen ikke kan skaffe sig Vej til det indre af den og følgelig heller ikke til Krogen, som bærer det hele. Klokken danner en Paraply over den. Ledningerne over Jorden, »Luftledninger«, ere imidlertid udsatte for at blive afbrudte dels ved Uvejr, dels ved Overlast fra Mennesker. At ogsaa Dyr kunne forulæmpe dem, saae man et Bevis paa ved den elektriske Udstilling i Paris, hvor der i den norske Afdeling fandtes en Telegrafstang, som en Bjørn næsten havde ødelagt. Bjørnen havde hørt den vel bekjendte summende Lyd, som Telegraftraaden fremkalder, og i den Mening, at det var en summende Bisværm, den hørte, søgte den efter dennes Honning i Stangen. Især i Tyskland er man begyndt at nedlægge Ledningerne som Kabler i Jorden. Disse blive imidlertid meget kostbarere end Luftledninger, da Traaden skal beklædes.