Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

88 Lynafleder. Naar Vejret forstyrrer Telegraferingen, er det i Reglen Storm og Sne, der knækker Stængerne eller bryder Traaden; som det maatte ventes, har dog ogsaa Atmosfærens Elektricitet Indflydelse paa Telegraferingen. Naar hyppige Tordenvejr indtræffe om Sommeren, kunne de forvolde langvarige Afbrydelser. Et Tordenvejr, som trækker lien over et hvilketsomhelst Punkt af en Telegraflinie, kan nemlig frembringe Forstyrrelse paa Stationerne dels ved at sætte Apparaterne i Virksomhed ved sin Elektricitet, dels, hvis denne er stærk nok, ved at ødelægge dem; endvidere er det jo ikke uden Fare at opholde sig paa et Sted, hvortil man har indbudt Lynet uden at have sørget for at skaffe sig hurtigt nok af med det igjen. For at hindre For- styrrelse af Apparaterne i et ikke stærkt Tordenvejr bruges det, som i Telegraf- og Telefonsproget hedder en Lynafleder. Denne bestaar af to Kamme (Fig. 55), hvis Tænder ere fine Metalspidser, der ere /T Fig. 55. Lynafleder for en Telefonledning, rettede mod hverandre i ringe Afstand. I Steden for Kamme bruges ogsaa to Plader, hvori der er skaaret Furer, saa at et Gjemiemsnit af Pladen bliver savtakket. Traaden L (Fig. 55) fører fra Ledningen til den øverste Kam, og R fører videre fra denne til det Apparat, som skal modtage Strømmen. Den nederste Kam staar ved Traaden T i Forbindelse med Jorden. Ankommer der en jævn, elektrisk Strøm gjennem L vil den gaa videre gjennem R, i det den ikke kan gjen- nembryde Luftlaget mellem Spidserne. Derimod vil en pludselig Udladning være i Stand til dette, og en saadan vil derfor søge den kortere Vej gjennem Spidserne ned i Jorden. Atmosfærens Elek- tricitet vil i Reglen komme paa den sidstnævnte Maade og bliver saa- ledes uden Virkning paa Apparaterne, naar den da ikke er for stærk; thi i saa Tilfælde er det uberegneligt., hvad Vej den vil tage. Er der