Lyslære

Lysets Tilbagekastning. 11 paa Speilet ZW og derfra atter tilbagekastede; folgeligen seer Oiet i O paa Grund af denne gjentagne Speising endnu et Billede i a". Men Billedet a' kan ogsaa betragtes' som en Gjenstand med Hensyn til Speilet VW, og naar man vil bestemme Stedet for Bil- ledet af finder man, at det ligeledes er er", det vil sige, at alle de fra Z W paa Speilet VW tilbagekastede Straaler have en Retning efter den anden Speiling, som om de kom fra a“. De Straaler, som anden Gang ere tilbagekastede, træffe ikke mere noget af Speilene, eller med andre Ord: man seer ikke noget nyt Billede af Billedet a", og i nærværende Tilfælde seer man altsaa foruden Gjenstanden A endnu tre Billeder af denne. Hvis Speilene vare stillede under en Vinkel af 60°, 45°, 36°, o. s. v., det vil sige, hvis den Vinkel, de dannede, var T%, o. s. v., af hele Omkredsen, vilde man see 6, 8, 10, o. s. v. Bil- leder, Gjenstanden selv medregnet. Fig. 12 viser Vinkelspeile, som danne en Vinkel af 60° med hinan- den; Kaleidoskopet er en Anven- delse af Vinkelspeilene. Man seer, at Antallet af Bil- lederne forøges, naar Vinklen bliver mindre; det bliver uendelig stort, naar Vinklen mellem Speilene bliver Rul, det vil sige, naar Speilene ere pa- rallele. Tilbagekastning fra krumme Speile. Naar en Lysstraale 7 træffer en krum Overflade i et Punkt, kastes den tilbage, som om den havde truffet Berøringsplanet til dette Punkt. Et lysende Punkt, der befinder sig i Midpunktet af en Kugle, hvis Jnderflade er po- leret, vil altsaa udsende Lysstraaler til alle Punkter af Kuglefladen, men disse ville alle kastes tilbage til Midpunktet. Tænker man sig en huul Kugle, hvis indre Flade er godt po- leret, vil et Stykke af denne Kugle, som Mæres ved et Plan, Fig. 13. frembringe et sphærisk Huulspeil. Et conver eller ophoiet Kuglespeil er et Stykke af en udvendigt poleret Kugle. Kuglespeilets Gjennemsnit er Linien mm1, Fig. 13, som forbinder to modsatte Punkter af Randen; Linien ca, der forbinder Kuglens Midpunkt med Midten af Speilet,