Lyslære

12 Første Afsnit. kaldes dets Are; den Vinkel, som Linierne cm og cm1 barme med hinanden, kaldes dets Aabning. Midpunktet e af den Kugle, hvoraf Speilet er et Stykke, kaldes ogsaa Krumningens Midpunkt. 8 Sphceriske Huulspeile. AB, Fig. 14, er Gjennemsnittet af et sphærisi Huulspeil, hvis Midpunkt et rø; i a er der et lysende Fig. 14. Punkt, som sender sine Straaler til Speilet. Trækker man fra del lysende Punkt a en ret Linie amd gjennem Kuglens Midpunkt til Speilet, saa er denne Linie Aren i den Straalekegle, som kastes til- bage fra Speilet. Hvorledes en Straale ab af denne Straalekegle bliver kastet tilbage fra Speilet, er let at finde; tthi den fra Mid- punktet m til b dragne rette Linie er Jndfaldslo)ddet; gjor man saa er bc den tilbagekastede Straale. Tænker man sig paa Speilet tegnet en Kreds, hvori alle Punk- terne have samme Afstand fra d som b, saa er det let at indsee, at alle de Straaler, som udgaae fra a og træffe Speilet i et Punkt af denne Ring, ville kastes tilbage saaledes, at de sijære Aren ad i det samme Punkt c. Naar det lysende Punkt er i en meget stor Afstand fra Speilet, kan man betragte alle de Straaler, det sender til Speilet, som ind- byrdes parallele. For at bestemme Beliggenheden af Punktet c for dette Tilfælde tænker man sig ab, Fig. 15, at være en med Aren parallelt indfaldende Lysstraale, bm Jndfaldsloddet, saa er aabenbart i= x. Naar nu Vinklerne i og x ere Fig. 15. meget smaa, kan man i Trekanten bcm tilnærmelsesvis sætte Sum- men af Siderne bc og cm liig med Radius bm, og da bc — cm, saa er cm meget »ær — ^bm, d. v. s. meget nær lug med den