Lyslære

Lysets Tilbagekastning. 13 halve Radius; man kan altsaa uden mærkelig Feil antage, at alle de Straaler, som falde ind parallelt med Aren og træffe Speilet i saadanne Punkter b, at Buen bel er meget lille, ville forenes i et Punkt af Aren, der ligger midt imellem Speilet og dets Midpunkt. Saadanne Straaler, som ligge saa nær ved Aren, at Værdien af mc for dem ikke er mærkelig forstjællig fra £ mb, kaldes centrale Straaler. Foreningspunktet for de med Aren parallelt gaaende centrale Lysstraaler kaldes Hovedbrændpunktet eller blot Brænd- punktet, Focus (det -vil i de følgende Figurer blive betegnet ved F). Dette Hovedbrændpunkt ligger, som man har seet, i de parallele Straalers Are, midt imellem Speilet og dets Midpunkt. Fig. 16. Fig. 17. Jo mere i vorer, d. v. s. jo længere fra Aren Straalerne falde paa Speilet, eller jo større den Bue er, som ligger mellem Jnd- faldspunktet og Midten af Speilet, desto nærmere hettimod Speilet rykker Punktet c, hvori de tilbagekastede Straaler stjære Aren. For- eningspuuktet for de ikke centrale Straaler ligger altsaa nærmere ved Speilet end Hovedbrændpunktet, hvilket man ogsaa kan see af Fig. 17. Naar et Huulspeil stal være brugbart til opliste Diemed, maa det saa noiagtigt, som muligt, i eet Punkt kunne samle de Straaler, som udgaae fra eet Punkt. Men dette er kun da muligt, naar Speilets Aabning ikke er meget stor, i det Hoieste 8 til 10°; thi kun i dette Tilfælde kan man betragte alle de Straaler, der træffe Speilet, som centrale Straaler. I det Følgende ville vi ogsaa kun omhandle saadanne Speile, altsaa ogsaa kun centrale Straaler. Deri omtalte Feil, at ikke alle parallelt med Aren indfaldende Straaler noiagtigt samles i eet Punkt, kaldes den sp hær i ske Af- vigning, Aberration. Naar det lysende Punkt ikke er uendelig langt borte, men ligger i en saadan Afstand, at man ikke kan lade være at tage Hensyn til