Lyslære

14 Første Afsnit. Spredningen af de Straaler, som træffe Speilet, forandrer Brænd- punktet sin Stilling og r.ykker længer og længer bort fra Speilet, jo mere det lysende Pmikt nærmer sig. At dette forholder sig saa- ledes, er let at'see ved Fig. 18. Jo nærmere det lysende Punkt Fig. 18. er, desto mindre bliver i for det samme Pllilkt b a Speilet, desto mindre bliver ogsaa i*, og desto nærmere rykker c altaa henkmod m. Naar man altsaa har et lysende Punkt, der er saa langt borte fra Speilet, at dets Straaler samles i Hovedbrændpunktet, og nærmer dette stedse meer og meer til Speilet, vil Brændpunktet stedse fjerne sig meer og meer fra Hovedbrændpunktet og rykke nærmere til Mid- punktet, indtil endelig, itaar det lysende Punkt er i Midpunktet, Brændprmktet falder sammen med dette. Kommer det lysettde Purikt endttu nærmere til Speilet, falder Bræudpunktet længere og længere fra Speilet, og naar det lysende Punkt er i selve Hov^dbrælldpunktet, blive dets Straaler kastede tilbage fra Speilet paralelt med Aren. I Fig. 19 vises det meste Tilfælde, som endnu er tilbage, nemlig naar det ly- sende Punkt s ligger mellem Speilet og Hovedbrændpunktet. Her blive Straalerne kastede saaledes tilbage, at de efter Tilbage- kastningen spredes, som om de udgik fra et Punkt y, der ligger bagved Speilet, og som man for ethvert enkelt Tilfælde let kan Fig. 19. finde ved Constructiori. Vi have hidtil kun omhandlet saadanne lysende Punkter, som laae i Speilets Are, altsaa saadanne Punkter, for hvilke Aren i den til Speilet sendte Straalekegle faldt sammen med Speilets Are. Men alle de hidtil udviklede Love gjælde ogsaa for saadanne lysende Punkter, som ligge udenfor Speilets Are; A i Fig. 20 være f. Er. et saadant lysende Punkt. Drager man nu fra A igjennem m en