Lyslære

Lysets Brydning. 21 Sinus til Brydningsvinklen er stedse | af Sinus til den til- svarende Indfaldsvinkel. Brydningsloven, saaledes som den ovenfor er udviklet, kan let vises ved Hjælp af Apparatet, Fig. 31. Karret er halvt fyldt Fig. 31. med Vand, og en Lys- straale, som trænger inb i Karret gjennem en Aab- tling paa Midten af den uigjennemsigtigeRand ab, vil i den overste Halvdeel gaae frem efter en ret Linie, men blive brudt i Vandet. Paa Inddelin- gen as den bageste halv- cirkelformige Rand kan man aflæse Størrelsen af Indfaldsvinklen og af Brydningsvinklen. Det forstaaer sig af sig selv, at Aabningen paa Midten af ab maa være lukket med Glas. Bedst er det at gjore ab af Glas, som er overstrøget med en uigjennemsigtig Farve paa en smal Stribe nær i Midten. Ved Overgangen fra Luft til visse Arter af Glas faae Lys- straalerne en stærkere Afvigelse; thi i dette Tilfælde er toiintd til Brydningsvinklen omtrent | af Sinus til Judfaldsvittklen. Forholdet mellem Sinus til Indfaldsvinklen og Sinus til Bryd- ningsvinklen er forstjælligt for de forsijællkge Legemer, men vedbliver at være eens for hvert erlkelt Legeme, .hvor stor endogsaa Indfalds- vinklen er; dette Forhold kaldes Brydnings erp o n en ten eller Brydningsforholdet. Værdien as Brydningsforholdet er ved Lysstraalernes Overgang fra Luft til Vand . . . . | Glas .... i Diamant . . Ved Overgangen fra Luft til Diamant er Sinus til Indfalds- vinklen altsaa 2^ Gange saa stor som Sinus til Brydningsvinklen; i Diamant faae Lysstraalerne altsaa en meget stor Afvigelse, Dia- manten er et stærkt lysbrydende Legeme. Lysets Brydning i Prismer. Ved et Prisme forstaaer 13 man i Lyslæren et gjennemsigtigt Legeme,, som er begrændset af to Flader, der danne en Vinkel med hinanden.