Lyslære

22 Andet Afsnit. Prismets Kant er den Linie, hvori de to Flader sijære hinanden eller vilde sijære hinanden, naar de bleve tilstrækkeligt forlængede. Prismets Grundflade, Basis, er den Flade, som ligger lige overfor Kanten, hvad enten en saadan Flade i Virkeligheden findes, eller kun tænkes. Den brydende Vinkel eller Brydningsvinklen i Prismet er den Vinkel, som de to Sidestader danne med hinanden. Et Snit gjennem Prismet, lodret paa Kanten, kaldes Prismets Hovedsnit. Fig. 32. Sædvanligen bruger man Prismer, som ere begrændsede af tre retvinklede Flader aba'b1, bcb'c1 og cac'a1. Naar Lyset ganer igjennem Fladerne ab‘ og ae*, er aa1 Kanten og bc* Grundfladen. Hovedsnittet i et saadant Prisme er denne Trekant er retviilklet, ligebenet eller selv retvinklet, ligebenet eller ligesidet. en Trekant, og eftersom ligesidet, kaldes Prismet Fig. 33. Sædvanlkgviis fastgjor man Prismerne paa en Mes- [ stngfod, Fig. 33; ved at siyde Stangen t op og ned r kan man stille Prismet høiere eller lavere, og ved at i—Z dreie det om Stiften g kan man give det en hvilkensom- U helst Stilling. X Holder man et Prisme saaledes, at Kanten er vendt opad, iagttager man ved at see igjennem det, to mærk- værdige Omstæildigheder: for det Forste synes alle Gjen- I stande stærkt forflyttede fra det Sted, hvor de i Virke- | ligheden ere; Diet o, Fig. 34, vil igjennem Prismet .. see Gjenstanden a i for det Andet seees de med farvede Ralide. Var Kanten vendt nedad, vilde alle Gjenstande, Fig. 34. sete gjennem Prismet, blive flyttede nedefter. Et lodret staaende Prisme flytter Gjenstandene til Hoire eller r--'"'" til Venstre, eftersom Kanten er til choire eller venstre Side. Naar man paa denne Maade afverler med For- søgene, overtydes man let om, at alle Gjenstande, naar de betragtes gjennem et Priöime, tilsyneladerlde flyttes til den Side, hvor Kanten er.