Lyslære

Lysets Brydning. 23 Naar en Solstraale gaaer igjennem et lille Hul ind i et for- mørket Værelse, og man opfanger den med et Prisme, iagttager Fig. 35. man ligeledes en Afvigelse og en Farvning. Naar Prismet har en vandret Stilling, og Kanten er vendt opad, vil man istedetfor det hvide, runde Solbillede, som man uden Prismet vilde have faaet i d, see et aflangt Billede i r, farvet med Regnbuefarver, det farvede Sol- billede, Solspectrum. Hvis Kanten var vendt uedad, vilde det farvede Solbillede vise sig ovenfor d] ved et lodret staaende Prisme vil Solbilledet efter Prismets for- sijællige Stillinger flyttes til Hoire eller til Venstre. De nys omtalte Farvephænomener ville vi senere undersøge og for Dieblikket klin dvæle ved Afvigelsen. Detttte lader sig let forklare; i Fig. 36 er as den første og a's den anden Sideflade af et Glasprisme; li er den uldfaldende, il* dm brudte og i's* den af Prismet udtrædende Straale. Ved Over- ( gangen fra Luft til Glas vil den indfaldende Straale brydes til Jndfaldsloddet in, og naar den er kommen til den anden Sideflade, Fig. 36. vil den atter brydes; men ved Overgangen fra Glas til Luft brydes den fra Judfaldsloddet i'n*. Lysstraalerue ville, under forresten lige Omstændigheder, i et Prisme faae en desto storre Afvigning, jo større Brydningsvinklen er. Naar denne Vinkel er 60°, er Afvignmgen større, end naar den kun er 45°. Et Prisme af et stærkt brydende Stof giver Lysstraalerne en storre Afvigning end et dermed ligedannet af et svagere brydende Stof. I et Vandpriöme er Afvignmgen mindre end i et Glasprisme. I samme Prisme er Afvigningens Størrelse tillige afhængig af den Vinkel, under hvilken Lysstraalerne træffe den første Flade. Naar man betragter en Gjenstand gjennem et Prisme, seer man, at Billedet snart fjerner sig mere fra Gjellstandens Sted, snart igjen nærmer sig dertil, idet man dreier Prismet om dets Are. Den mindste Afvigning finder Sted, naar Lysstraalerne, som i Fig. 36, gjennemlobe Prismet symmetrist, saaledes at den brudte Straale er