Lyslære

—“— .... 24 Andet Afsnit. parallel med Grundfladen. Naar man forandrede Retningen af den indfaldende Straale enten til den ene, eller til den miden Side, vilde Afvigningen blive storre. Ikke alle de Straaler, som komme ind i Prismet, komme atter ud igjen, men tilbagekastes fra den anden Sideflade, saa at man seer Gjenstandene speile sig i Prismet. Dersom nemlig de Straaler, som skulle gaae ud af Prismet, have en saa stor Jndfcldsvinkel, at Sinus til Brydningsvinklen, beregnet efter den ovenfor fremsatte Lov, vilde blive storre end 1, kunne de aldeles ikke gaae ud, men tilbagekastes indeni Prismet; dette kaldes den fuldstændige Til- bagekastning, totale Reflerion. 14 Lysets Brydning gjennem Linser. Linser kaldes gjennem- sigtige Legemer, som have den Egenstab at faae de gjennemgaaende Straaler til at samles eller spredes meer eller mindre stærkt. Her have vi kun at gjore med sphæriske Linser, der ere saa- danne, hvis begræildseride Flader ere Stykker af Kugleflader og Planer. Man har desuden ogsaa elliptiste, paraboliffe, cylindriste Linser o. s. v., som have lignende Egenstaber som de sphæriffe. Man stjælner mellem 6 forffjællige Arter af Linser,, som ere af- bildede i Gjennemsnit i Fig. 37; a forestiller en bicomver, tve- hvælvet Linse, d. v. s. en faadan, som er begrændset ved to udhvæ'lvede Kugleflader. Den planconvere, planhvælvede Linse b er begrændset af en plan og en udhvæl- vet Flade; de concav - convere Linser, someog/, kaldes ogsaa Menisker; man stjælner mellem to Arter af dem, eftersom den hule Flades Krumning er mindre, som ved c, eller større, som ved f, end den udhvælvede Flades; d forestiller en bi c on - cav, e en planconcav Linse. De tre første a, S og e ere tykkere i Midten end ved Randen og kaldes Samle- linser. De tre sidste d, e og /*, som ere tyndere i Midtten end ved Randen, kaldes Spredelinser. En Linses Are er den rette Linie, som forbinder Midpunkterne af de to Kugleflader, hvoraf Linseme ere dannede. V«ed de plan- Fig. 37. A