Lyslære

Lysets Bredning. 25 cøttvere og planconcave Linser er Aren den lodrette Linie, som fra Krumningens Midpunkt fældes »paa Planet. For at kunne udvikle do vigtigste Sætninger om Lysets Bryd- nnlg gjettuem Liuser maae vi erldttu engang vende tilbage til Pris- mertte og nærmere undersøge det Tilfælde, hvor Prismets brydende Viilkel er meget lille. I et Prisme med en lille Brydnittgsvinkel, som Fig. 38, vil nemlig Afvigttittgen uden mærkelig Feil være proportioilal med Brydningsvinklen. Et Pris- me, hvis Brydnittgsvinkel er dobbelt saa stor som den i Fig. 38, vilde frembringe en dob- belt saa stor Afvigning, og hvis Brydnings- «vinklen kun var halv saa stor som i Fig. 38, Flg. 38. vilde Afvigilmgen ogsaa kun være halv saa stor. I Fig. 39 er abcd et langagtigt Rectaugel, paa hvilket der Fig. 39. foroven er sat et Parallel- .trapezium abfg, og forne- den et, som .er lig estort med dette; oven paa dette er der dWhaa sat en Trekant fgh, og en ligesaa stor forneden. De to ikke parallele Sider i Trapeziet dmme, naar de forlænges, en ligebenet Trekant, hvori Vinklen ved Toppunktet er spids og halv saa stor som den spidse Vinkel ved h i den overste Trekant. Tænker man sig hele Figuren dreiet om Aren MN, fremkommer et af flere Better dannet linseformigt Legeme, hvis Midte er en Skive med plane Sider. Naar nu Lysstraaler, som udgaae fra et Punkt i Aren MN, træffe dette System af Belter, kan man ifølge Lovene for deres Brydning i Prismer bestemme den Afvigning, de faae i hvert Belte. Punktet S tænkes at ligge saaledes, at en derfra udgaaende Lysstvaale, som træffer Fladen ag i i, ved Gjennemgangen gjennem abfg faaer den mindste Afvigning, den udtrædende Straale vil da være aldeles symmetrist med den indfaldende og fljære Aren i et Punkt R, der ligger lige saa langt borte fra Linsen som S. En Lysstraale, soin i Trekanten fgh faaer den mindste Afvig- niilg, vil afvige dobbelt saa meget fra sin oprindelige Retning som