Lyslære

26 Andet- Afsnit. i fgab, fordi Brydningsvinklen -i det øveste Prisme er dobbelt saa stor som i det nederste. En saadan. Lystraale, som i den overste Trekant faaer den mindste Afvigning, vil cltsaa gaae igjennem denne Trekant i en Retning lin, der er paralle med Aren MN, og den indfaldende Straale, saavelsom den udtrcdende, maa nodvendigviis med denne vandrette Linie danne en Vinkl, der er dobbelt saa stor som den, der dannes af den indfaldende o\ ud træd ende Straale, som svarer til den milldfte Afvigning i abfg Naar der altsaa fra S ' udgaaer en Straale SI, der med MN danner en dobbelt saa stor Vinkel som Si, saa vil den i fgh faae ten mindste Afvigning, og naar den gaaer ud paa den aitbyt Side, brydes til R. Straalen SlmR gaaer igjennem Linsen i en dobbelt saa stor Afstand fra Aren som Straalen SikR, der kun har en halv sac» stor Afvigning. Tænker man sig nu, at der istedetfor de brækkede Linier dbf/i og cagh i den forrige Figur sættes Cirkelbuer, hvis Mid- punkter ligge i Aren MN, feaaer man istedetfor det linse- feormige Legeme en virkelig Mnse, Fig. 40, og en Lys- sttraale, som træffer Linsen et eller andet Sted, s. Er. i er, vil brydes, ganske som om den var falden paa et Prisme, hvis Gjennemsm't man faaer ved at drage Tangenter til a og det lige overfor liggeinde Punkt. Drog man nu lignende Tangenter pcaa begge Sider til et andet Punkt b, der er dobbelt saa langt borte frra Aren som a, vilde disse Tangenter stjære hinanden urider en Vinkeel, der er dobbelt saa stor som deri, der dannes af de til a dragne 'Tangenter. Naar nu en Lysstraale ved a gaaerc igjennem Linsen parallelt med Aren, vil den, førend den kommer imd, og efteråt den er gaaet ud af den, danne ligestore Vinkler med Aræn og sijære denne i Punk- terne S og R, som til begge Sider ere i ligestor Afstand fra Linsen. Og naar en anden Lysstraale, som udgaeaer fra S, træffer Linsen i b, vil den faae en dobbelt saa stor Afviegning som ved a og.derfor ligeledes blive brudt hen til R. En Lyssstraale, som udgaaer fra S og træffer Linsen i et Punkt c, som liggeer tre Gange saa langt fra Aren som a, vil faae en tre Gange saa stor Afvigning som de, der falde ind ved a, og derfor ogsaa brydes lhen til det samme Punkt R. Flg. 40.