Lyslære

Lysets Brydning. 27 Hvad der er sagt om Punkterne a, b og c, gjælder ogsaa om de mellemliggende Punkter; for en saadan Linse, som den i Fig. 40, gives der altsaa i Aren et Punkt S, der har den Egenskab, at alle de Straaler, som udgaae fra det og træffe Linsen, blive samlede i det samme Punkt R, der ligger paa den anden Side af Linsen i samme Afstand som S. Disse Slutninger ere dog kun rigtige, saalænge Linsens Krum- ning fra Midten til Randen ikke er meget stor; thi kun i det Til- fælde forandres Tangenternes Vinkel i samme Forhold som Berø- ringspunkternes Afstand fra Aren. I det nærmest Følgende afhandles kun saadanne Linsers, i hvilke Krumningen fra Midten til Randen ikke er meget stor. Naar den Vinkel, hvorunder de indfaldende Straaler træffe et Prisme med en lille Brydningsvinkel, ikke afviger meget fra en ret, og Straalerne altsaa meget nær træffe Prismet omtrent i den Ret- ning, som svarer til den mindste Afvigning, vil den ved Prismet frembragte Afvigning heller ikke være meget forfljællig fra den mindste. Det Samme gjælder ogsaa om Linser; naar Linsen, Fig. 40, i c træffes af en Lysstraale, hvis Retning ikke er meget forskjællig fra Retningen af Sc, vil Afvigningen, som den faaer ved Bryd- nillgen i Linsen, omtrent være den samme som Afvigningen af Straalen Sc. I Fig. 41 være S det Punkt i Aren MN, der ligger saaledes, at de Straaler, som udgaae derfra og træffe Linsen, gaae symmetrist Fig. 41. gjennem den og samles paa den anden Side i et Pnnkt R, der ligger lige saa langt fra Linsen som S. Straalen Sc, som træffer Linsen nær ved Randen, brydes til cR, og den indfaldende og den brudte Straale danne med hinanden en Vinkel ScR. Naar nu en Lysstraale, som ikke udgik fra S, men fra T, traf Linsen, vilde efter det, som ovenfor er udviklet, Straalen Tc faae en lige saa stor Af- vigning som Sc-, man vil altsaa faae Straalens Retning, efterat den er traadt ud af Linsen, naar man drager Linien cT* saaledes, at Vinklen TcT‘ er lige saa stor som Vinklen ScR, eller med ankre