Lyslære

Lysets Brydning. 31 scelde. Ere de indfaldende Straaler stærkere sammenløbende, ville de ogsaa løbe sammen efter Brydningen, men hvis de derimod løbe mindre stærkt sammen, f. Er. til et Punkt t, Fig. 45, der ligger tanger borte fra Glasset end F, saa spredes de, som om de font fra et Punkt foran Glasset, saaledes som Figuren viser. Det er vigtigt at lægge Mærke til dette Tilfælde for at kunne forstaae Ga- lilæis Kikkert, som snart vil blive omtalt. Biaxer. Hidtil have vi kun undersøgt saadanne lysende Punk- 15 ter, som ligge i Aren af selve Linsen; der sial nu vises, at det, der er sagt om disse Punkter, ogsaa gjælder om saadanne, som ikke ligge i Hovedaren, forudsat at Biarerne kun danne en meget lille Vinkel nied Hovedaren. Ved en Biare forstaaer man en Linie, som man kan tænke sig dragen gjennem Midten af Linsen fra et Punkt, der ikke ligger i Hovedaren. I Fig. 46 er H et Punkt, der ikke ligger i Hovedaren; alle de derfra udgaaende Lysstraaler ville blive forenede i et Punkt H‘, Fig. 46. der ligger i Biareu M'N* og er ligesaa langt borte fra Linsen som T*, der er Foreningspunktet for de Straaler, som udgaae fra et Punkt T, der ligger i Hovedaren og er ligesaa langt borte fra Liilsen som H. Den midterste Straale HM* gaaer nemlig gjennem Linsen uden at brydes; fremdeles er Hc—Te og Vinkel cTT* — cHH‘ (om end ikke ganske noiagtigt, saa dog næsten); da Straalen Tc i c bliver brudt ligesaa meget som Hc, saa er Vinklen HcH* = TcT* og følge- ligen Trekanten HcHt = TcT‘ og TT‘ — HH‘; altsaa er H ligesaa langt fra Littseil som T. Det Samme kommer ogsaa ud ved Betragtning af Trekanterne TdT* og HdH'. De ved Linser dannede Billeder. I Fig. 47 er AB en 16 Gjenstand, der befinder sig paa den ene Side af en Linse VW, men i længere Afstand fra den end Brændpunktet F. De fra A ud- gaaende Straaler forenes i et Punkt a i den Biare, som drages