Lyslære

Lysstraalerncs ulige Brydbarhed. Tredie Afsnit. Lysstraalernes ulige Dry-barhed. Det hvide Sollys er sammensat af forstjcelligt farvede 17 Straaler. For at godtgjore dette behøver man kun at danrie et Solbillede paa den ovenfor angivne Maade. I Fig. 51 er m et S’g- 51. Fig. 52. Speil, der er anbragt foran Vinduessiodden til et formørket Værelse og som kaster Solstraalerne ind i Værelset gjennem Aabningen o; p er det brydende Prisme, t en Skjærm, som opfanger Billedet. Førend man sætter Prismet paa dets Plads, seer man et rundt, hvidt Solbillede i g‘) men ved Prismet faaer man det langagtige, farvede Billede ru. Fig. 52 viser det, saaledes som man iagttager det paa Skjærmen t. Dette farvede, langagtige Solbillede kaldes det prismatiske Solbillede, Spectrum. Det prismatiste Solbilledes Længde er under forresten lige Om- stændigheder desto storre, jo ftørre Prismets brydende Vinkel er. Længden afhænger ogsaa af Bestaffenheden af det Stof, hvoraf Prismet bestaaer. Ved det i Fig. 51 angivne Forsøg vil man snart see, at der danner sig en hvid Stribe i Midten af det prismatiste Billede, naar dets Længde ikke idetmindste er dobbelt saa stor som dets Brede; men naar dets Længde er tilstrækkelig stor, forsvinder det Hvide aldeles, og man sijælner nu i Solbilledet syv Hovedfarver i følgende Orden: Rødt, Orange, Gunlt, Grønt, Blaat, Indigo, Violet. : Disse Farver kaldes Regnbuefarverne, de prismatiske Farver eller ogsaa enkelte Farver. Vi ville snart faae at see, at der egentlig findes uendelig mange forstjællige Farver i det pris- matifle Solbillede, men at Diet mellem dem kun sijælner disse syv Hovedfarver. Den rode Deel af det prismatiste Solbillede vender altid mod den Side, hvor det runde hvide Solbillede g, Fig. 52, vilde have 3*