Lyslære
Forfatter: C.L. Petersen
År: 1852
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 535
Industri-Foreningen
oversat af
C. L. Petersen,
Overlærer ved Metropolitanskolen,
efter
Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.
Med 93 Afbildninger.
Kjøbenhavn
Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.
Trykt i Thieles Bogtrykkeri.
1852.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36 Tredie Afsnit.
viist sig, hvis Prismet ikke havde været der; de rode Straaler ere
altsaa mindst brudte.
Naar Aabningen i Vinduesstodden er en Ridse af til 1 Linies
Brede, som er parallel med Prismets Are, naar Prismets brydende
Vinkel er 60°, og man opfanger Solbilledet i en Afstand af 6 til
10 Fod, faaer man en fuldstændig Adflillelse af Farverne, d. v. s.
Solbilledet vil overalt vise sig med livlige Farver, og der vil ikke
længer sees noget Hvidt i Midten.
For at see det prismatiske Farvebillede er det ikke nødvendigt
ved et Prisme at frembringe et Solbillede paa en hvid Væg, man
behøver kun at betragte en smal lys Gjenstand gjennem et Prisme.
Seer man s. Er. paa Flammeli af et Lys gjennem et Prisme, der
holdes lodret, viser den sig meget bredere og farvet paa den om-
talte Maade. Skjærer man i Vinduesskodden en lille Aabning, hvis
Tvermaal omtrent er 5 Tommer, seer man den klare Himmel gjeilttem
denne Aabning, altsaa en lys Skive paa mørk Gumd. Betragter
man nu denne Skive gjennem Prismet, seer man istedetfor en hvid
Kreds et langagtigt, farvet Billede, om hvilket det Samme gjælder,
som oveilfor er sagt om det paa Skjærmen opfangede prismatiske
Solbillede.
De forskjarlligt farvede Lysstraaler have forskjællkg Bryd-
barhed. Dette fremgaaer allerede deraf, at det hvide Lys ved et
Prisme adskilles i forstjælligt farvede Lysstraaler; efter Gjennem-
gangen gjennem Prismet danne de rode Straaler en Vinkel med de
violette, de spredes, og de violette Straaler afvige mere fra deres
oprindelige Retning end de rode. De violette Straaler ere de meest
brydbare, de rode de mindst brydbare. De grønne Straaler ere mere
brydbare end de rode, og mindre enb de violette, fordi Gront i det
prismatifle Solbillede ligger mellem Rodt og Violet.
Tænker man sig for et Dieblik, at det hvide Lys kun indeholdt
røbe og violette Straaler, er det klart, at man istedetfor det.pris-
matisie Solbillede kun vilde faae to runde, fra hinanden adstilte
Solbilleder, af hvilke det ene var rødt og det andet violet. Man
fan i Virkeligheden frembringe flige adstilte Billeder; mange Legemer
have nemlig den Egenflab ikke lige godt at lade alle farvede Straaler
gaae igjennem sig, altsaa at indsuge visse Straaler; herhen hore
f. Er. farvede Glas og farvede Vædsker. Helder man s. Er. en
Oplosning af svovlsuur Jttdigo mellem to parallele Glasplader og