Lyslære

Lysstraalernes ulige Brydbarhed. 37 seer gjennem denne Opløsning og et Prisme paa Aabningen i Vinduesstodden, seer man to adstilte Billeder af Aabningen, nemlig et rodt og et blaat. Den samme Virkning faaer man, naar man istedetfor Jndigooplosnillgen anvender et Stykke morkeblaat Glas. Det hele prismatisie Solbillede bestaaer altsaa af en Række af paa hinanden følgende Billeder, som tildeels dække hinanden. Jo mindre den Aabning er, hvorigjennem de hvide Straaler falde paa Pris- met, desto siarpere blive de enkelte Billeder begrænd- sede, hvorimod Midpnnk- terne af de enkelte farvede Billeder ikke rykke hinan- den nærmere, og de for- Fig. 53. stjællige Farver altsaa falde mindre over hinanden; jo mindre Aab- ningen er, desto rettere ville altsaa ogsaa de eukelte Farver vise sig. Cnhver Farve t det prismatiske Solbillede er enkelt. 19 Enhver Farve er enkelt, naar den ikke paa nogen Maade mere lader sig adflille i andre Farver; man vil nu faae at see, at de prismatisie Farver virkelig have denne Egenstab. Naar man opfanger det prismatisie Solbillede paa en Skjærm Fig. 54. og gjor et Hul etsteds paa denne, s. Er. der hvor de violette Straaler falde, op- fanges alle Farverne, og kun eu farvet Straale gaaer igjennem Aabningen; denne Straale kan man nu paa ingen Maade adstille mere, og Farven bliver uforandret, om man end atter lader den gaae t giemi em et Prisme. Det enkelte Lys kaldes efter Newton ogsaa homogent Lys. Af de enkelte Farver i bet prisrnatiske Solbillede kan 20 man tgien sammensætte det hvide Lys. Naar man opfanger det prismatisie Solbillede med en Linse Z, blive de forsijælligt farvede Straaler ved denne forenede i et Punkt f, og naar man her op- fanger Solbilledet paa et matslebet Glas eller en Papirsijærm, viser