Lyslære

38 Tredie Afsnit. det sig Lgjen blendende hvidt, uagtet forskjæl- ligt farvede Straaler faldt paa Linsen. Hol- der man ikke Skjærmen i Punktet f, men no- get længer borte fra Liiilsen, faaer man igjten det prismatisie Swlbillede omvendt i Fig. 55. r‘u‘, et Beviis for, at de forstjælligt farvede Straaler have krydset hinanden i /) og naar man i f anbringer et Speil, danne de til- bagekastede Straaler igjen et farvet Solbillede r" u". Til disse Forjog kan man ogsaa betjene sig af et Huulspeil istedetfor en Linse. At de prismatisie Farver tilsammen give Hvidt, sees ogsaa af det af Newton angivne Forsog, at det aflange prismatisie Farve- billede, seet igjenuem et audet Prisme, under gunstige Omstændig- heder igjen viser sig som en fuldkommen hvid rund Skive. I Fig. 56 er vr et prismatisi Solbillede, frembragt ved Prismet A og op- Fig. 56. fanget paa en hvid Skjærm. Naar nu et andet Prisme B bliver opstillet saa- ledes, at det, naar en Solstraale faldt paa det i Retningen on, vilde frembrin- ge det samme pris- matiffe Solbillede V-paa samme Sted, saa er det klart, at ogsaa de Straaler, som fra Solbilledet faldt paa dette Prisme B, vilde træde ud i Retningen no-, et Die, som befinder sig i o, maa altsaa i Ret- ningen ons see et rundt hvidt Billede af det farvede Solbillede. Den Stilling, man maa give Prismet B, kan let findes ved Forsog. Naar man deler en kredsformig Skive i syv Sectorer og maler disse med Farver, der saameget, som muligt, ligne de prismatisie,