Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

110 BORGERVÆBNING OG BRANDKORPS paa Livet af en oprört Skare. »Er Du en Brandmajor?« raabtes der, »vi vil, Djævelen gale i os, trække din Hals itu«. Vagten maatte med opplantede Bajonetter komme ham til Hjælp og faa ham ind i et Hus, hvor han bl. A. blev aareladt1. Men aldeles bortset fra disse Forhold synes det sikkert, al hans Foresatte i Brand- og Vandkommissionen baade för og efter den uhyggelige Storbrand havde Tillid til ham. 1726 ud- taler Kommissionen, at Kjøbenhavns Brandvæsen i Øjeblikket stod med »gode Folk og Anførere«, men at man maatte være betænkt paa at være saaledes forsynet, at man ikke ved een eller to Personers Død skulde manquere af dem, der grundig forstod »en fuldkommen Sprøjtes For- færdigelse og Anførsel«. Den havde derfor paalagt Branddirektør Preisler at finde en dygtig ung Mand, der vilde være villig til at lade sig infor- mere af ham, mod at faa Udsigt til efter aflagt Prøve at kunne blive ansat ved Brandvæsenet. Forslaget fik kongelig Sanktion, og el ungt Menneske ved Navn Joh. Vilh. Mazar kom derpaa til Information hos Preisler. Det var to Aar för Branden, og otte Aar efter Branden gjen- t°g noget Lignende sig. I 1736 indstillede Kommissionen, at endog to unge Personer skulde antages og hensættes under Information hos Brand- major Preisler, hvad ogsaa skete2. Preisler maa særlig have knyttet sig til Mazar. Da den Mand, der var Vicedirektør under ham, Nikolai Grim3, dør i 1735, skriver han strax til Brandkommissionen om, at den Person Joh. Vilh. Mazar, som her er oplært i Brandvæsenet og deri blev saa dygtig, at han i 1732 sendtes som Branddirektør til Bergen, maatte vorde tilbagekaldt og som Vice-Branddirektør i Kjøbenhavn blive antagen, og hans Forslag blev vedtaget. Mazar, der undertiden skriver sig paa Fransk Jean Guillaume Mazar de la Garde, blev forøvrigt ikke alene Vice-Branddirektør, men i 1748, da Preisler trak sig tilbage, hans Efterfølger, hvorpaa han sad som Brandmajor i ikke mindre end tredive Aar og saa i 1778 blev efter- fulgt af den oprindelige Klejnsmed Cai Fr. Menlz, der var en Slægtning af Preisler og den ene af de lo Elever fra 1736. »Jeg har«, skriver Preisler en Gang, »med stor Flid udi Klejnsmedeprofessionen samt Brand- mesteriet undervist en min Slægtning Cai Fr. Mentz, ja holdt ham med stor Bekostning 6l/s Aar udenlands for at blive habil i Brandvæsenet«4.