Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
EN BETYDNINGSFULD LOV Ingen Lov kan aande dybere Velvilje overfor den danske Haandværks- stand end Forordningen af 21 Marts 1800 om Haandværkslavene i Kjøbenhavn. Enevoldsmagten viser sig her i höjeste Grad faderlig om- hyggelig for Standens Vel. Alt lægges hensynsfuldt og humant tilrette. Og saa blev Loven dog alt Andet end paaskjönnet af dem, den vilde hjælpe. Datidens Haandværksmestere vare nærmest opfyldte af Vrede imod dens Bestemmelser, fulde af Frygt for dens Virkninger. Det drejede sig nem- lig om en Reform af Lavsvæsenet, og det har til alle Tider været en Sag, der fyldte Sindene, kaldte Strid og Modsætninger frem. Vi skulle se det nedenfor, og som Indledning skal der her berettes om, hvorledes Forordningen af 21 Marts 1800 blev til. I Sommeren 1794 skete der noget Usædvanligt i Kjøbenhavn; der fandt en stor Arbejdsnedlæggelse Sted. Byens Tømmersvende forlod deres Arbejde og fandt Tilslutning hos Svendene i flere andre Fag. Tømmer- mester Andreas Hallander havde negtet to tyske Svende, der ønskede at rejse, den nødvendige Afskedsseddel. Efter Lavsvedtægterne havde han Ret dertil, men de to Svende gjorde Indsigelse, hvad der medførte', at de bleve arresterede og i Henhold til giældende Lovbestemmelser dömte til nogle Dages Fængsel paa Vand og Brød. Det var Gnisten, der fængede i en, som det synes, beredt Jordbund. Mellem 300 og 400 Tømmersvende nedlagde strax Arbejdet. I den Anledning fængslede man deres Førere, men derfor faldt Svendene ikke tilföje. De forsamlede sig paa (leres Her- berge i Adelgade, hvor de forholdt sig exemplarisk rolige, men stadig bestemt neglede at gaa i Arbejde: først skulde deres Førere frigives og den sædvanlige Dagløn forhøjes. Saa tyede man til Militæret. 202 Svende bleve af en Soldaterkommando ført fra Adelgade til Kastellet, hvor 125 1