Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

2 EN BETYDNINGSFULD LOV af dem — d. v. s. dem, der stadig holdt fast ved Arbejdsnedlæggelsen — domtes til Arbejde i Jern paa Fæstningen i nogle Maaneder. Men Dom- men — blev ikke fuldbyrdet. Kongen erklærede at ville lade Naade gaa for Ret. Sti affen blev for- andret til Udvisning af Landet, og de 125 førtes til Tyskland, hvad der ikke kan siges at være nogen streng Fremfærd, 98 af dem vare nemlig fra Tyskland. Og saa fastholdtes Udvisningen endda ikke i fuld Udstræk- ning. De indfødte Svende og de her i Landet bosatte Svende fik snart efter Lov til at vende tilbage, samtidig med at der fra Kancelliet blev skrevet til Kjøbenhavns Magistrat om at opmuntre Byens Tømmermestere til at forhøje Daglönnen1. Den udfoldede Kraft var slet ikke stor. Det er helt igjennem, som om Avtoriteterne frygtede for ved Strenghed at opirre Stemningen. Imedens der er en mærkelig Ro over de strikende Tømrere, ere Avtoriteterne syn- lig nervøse. Men Forholdene vare ogsaa ejendommelige. Da Svendene i en Del andre Fag, for at komme deres Kammerater til Hjælp, ogsaa nedlagde Arbejdet, skete det under voxende Rygter om, at udenlandske Magter stod bagved Bevægelsen. Der pegedes i saa Henseende paa den franske Revolutions Afsending her, Grouvelle, og — mærkeligt nok — ogsaa paa Englands herværende Gesandt Hayles2. Troen paa noget My- stisk, der ikke vilde frem i Dagens Lys, noget uhyggeligt Truende, var i den Grad oppe, at da en Ubekjendt en Aften indfandt sig paa Frede- riksberg Slot, hvor Hoffet opholdt sig, og afleverede en til Kronprinsen adresseret, ikke-underskreven Billet om, at 2-3000 Haandværkssvende om Natten vilde rykke mod Slottet, blev der truffet Foranstaltninger til ilsom Flugt3. Men alt Saadant maa ses paa Baggrund af Revolutionen i Frankrig, hvis blodige Udvikling havde gjennemrystet saa mange Sind særlig i høje Kredse, medens det samtidig var givet, at de Irie, mægtige Tanker, der laa til Grund for den, havde ikke faa Venner her i Landet. Det er kun selvfølgeligt, at en saa opsigtvækkende Begivenhed som denne Strike maatte optage Sindene, og at Datidens Brevskrivere beskæf- tigede sig med den. Den behandledes saaledes i Bievc til bl. A. Gieve Chr. Reventlow paa Kristianssæde og Gehejmeraad Joh. Bülow paa Sande- rumgaard, og i et af Brevene til den Sidste kommer det stærkt frem,