Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BORGERVÆBNING OG BRANDKORPS
119
ledes i et anonymt lille Skrift hævdet, at Brandvæsenet ikke burde ledes
af en Haandværksmester, men helst af en kyndig Artilleriofficer, ja selv
til Arbejdet ved Sprøjterne skulde der tages Soldater og ikke alene Mur-
og Tømmersvende. Paa Boye Junges Bekostning fremhæver Forfatteren
forøvrigt stærkt Brandmajor Mazar, »han var hverken Mur- eller Tømmer-
mester eller Entreprenør for Bygninger, han levede bloL af sit Embede,
Bygningsspekulationer opfyldte ikke hans Hoved«. Ved det Sidste sigtes
til de Vanskeligheder, Boye Junge havde ved at gjennemføre Projekte!
med Kronprinsensgade, til hvilket der var blevet tilstaaet ham et Laan
af den kongelige Kasse. Men han var i Restance med Renterne af det,
i hvilken Anledning Finanskollegiet slet ikke var ham gunstigt. Da han
»er i Besiddelse af et Embede, hvoraf han kan leve uden Næringssorg,
og ingen Börn har«, kan det ikke betragte ham som en nødlidende
Debitor, og det peger paa, at han foruden Bygningerne i Kronprinsens-
gade har opført Bygninger ved baade Vester- og Nørrevold og lidt Tab
herved. Det endte dog i 1795 med, at der af sær kongelig Naade blev
slaaet en Streg over hele hans Gjæld til den kongelige Kasse paa ikke
mindre end 19,300 Rd.1
Overfor de fremkomne Angreb er det kun naturligt, at Boye Junge
androg om at faa sit Forhold under Kjøbenhavns Brand undersøgt. Der
blev nedsat en Kommission, der efter en vidtløftig Undersøgelse under
30 December 1797 erklærede, »at han havde iagttaget Alt, hvad der efter
Omstændighederne af ham kunde fordres«. Han fik altsaa Oprejsning,
men allerede i 1796 havde han paa en vis Maade faaet Oprejsningen. Da
han paa Grund af Alder og Svaghed søgte sin Afsked som Branddirek-
tør, fik han den med en saa stor aarlig Pension som 1000 Rd., samtidig
med at der gaves ham Sæde i den höje Brand- og Vandkommission.
Murmester Brandemann blev hans Efterfølger som Branddirektør. Haand-
værkerne beholdt altsaa stadig deres Plads. Men hvorledes vilde det gaa i
Fremtiden? Strax efter Branden var der nedsat en Kommission, der
skulde fremkomme med Forslag om, hvorledes Brandvæsenet i Kjøben-
havn bedst kunde forbedres. Men hvad den Kommission end kunde
bringe, var del dog givet, at Haandværkernes og særlig Bygningshaandvær-
kernes Stilling i Brandordningen var meget stærk. Af de 68 ved den i