Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
BORGERVÆBNING OG BRANDKORPS 119 ledes i et anonymt lille Skrift hævdet, at Brandvæsenet ikke burde ledes af en Haandværksmester, men helst af en kyndig Artilleriofficer, ja selv til Arbejdet ved Sprøjterne skulde der tages Soldater og ikke alene Mur- og Tømmersvende. Paa Boye Junges Bekostning fremhæver Forfatteren forøvrigt stærkt Brandmajor Mazar, »han var hverken Mur- eller Tømmer- mester eller Entreprenør for Bygninger, han levede bloL af sit Embede, Bygningsspekulationer opfyldte ikke hans Hoved«. Ved det Sidste sigtes til de Vanskeligheder, Boye Junge havde ved at gjennemføre Projekte! med Kronprinsensgade, til hvilket der var blevet tilstaaet ham et Laan af den kongelige Kasse. Men han var i Restance med Renterne af det, i hvilken Anledning Finanskollegiet slet ikke var ham gunstigt. Da han »er i Besiddelse af et Embede, hvoraf han kan leve uden Næringssorg, og ingen Börn har«, kan det ikke betragte ham som en nødlidende Debitor, og det peger paa, at han foruden Bygningerne i Kronprinsens- gade har opført Bygninger ved baade Vester- og Nørrevold og lidt Tab herved. Det endte dog i 1795 med, at der af sær kongelig Naade blev slaaet en Streg over hele hans Gjæld til den kongelige Kasse paa ikke mindre end 19,300 Rd.1 Overfor de fremkomne Angreb er det kun naturligt, at Boye Junge androg om at faa sit Forhold under Kjøbenhavns Brand undersøgt. Der blev nedsat en Kommission, der efter en vidtløftig Undersøgelse under 30 December 1797 erklærede, »at han havde iagttaget Alt, hvad der efter Omstændighederne af ham kunde fordres«. Han fik altsaa Oprejsning, men allerede i 1796 havde han paa en vis Maade faaet Oprejsningen. Da han paa Grund af Alder og Svaghed søgte sin Afsked som Branddirek- tør, fik han den med en saa stor aarlig Pension som 1000 Rd., samtidig med at der gaves ham Sæde i den höje Brand- og Vandkommission. Murmester Brandemann blev hans Efterfølger som Branddirektør. Haand- værkerne beholdt altsaa stadig deres Plads. Men hvorledes vilde det gaa i Fremtiden? Strax efter Branden var der nedsat en Kommission, der skulde fremkomme med Forslag om, hvorledes Brandvæsenet i Kjøben- havn bedst kunde forbedres. Men hvad den Kommission end kunde bringe, var del dog givet, at Haandværkernes og særlig Bygningshaandvær- kernes Stilling i Brandordningen var meget stærk. Af de 68 ved den i