Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

120 BORGERVÆBNING OG BRANDKORPS Februar 1796 Ansatte, fra Brandmajorerne ned til Spröjtemesterne, vare 61 Haandværksmestere, og deraf vare 22 Murmestere, 16 Tømmermestere, 5 Bødkermestere, 4 Blikkenslagermestere, 3 Blytækkermestere, 3 Snedker- mestere, 2 Klejnsmedemestere osv.1 Kjøbenhavns Brandkompagni opføres som det sidste mellem Byens Borgerkompagnier, der alle sorterede under Stadshauptmanden, men Brandkompagniets Stilling var dog helt forskjellig fra de andre Kom- pagniers. Sammen med Politimesteren og Stadshauptmanden dannede dels øverste Spidser (Branddirektøren og Vice-Branddirektørerne) en saa kaldet Brandsession under Brand- og Vandkommissionen2. Der var imidlertid ikke alene en Forskjel i Maadcn, paa hvilken Brandkompag- niets Anliggender styredes; der var ogsaa andre Forskjelligheder. Medens det tör antages, at Bygningshaandværkerne med Interesse deltog i Brand- kompagniets Arbejder, lyder der atter og atter Klager over manglende Lyst hos Byens Borgere til Tjenesten i de andre borgerlige Kompag- nier. Da den meklenborgske Prinsesse Louise holdt sit Indtog her i 1695, befaledes det, at Borgerskabet skulde træde i Gevær, og, hedder det, Borgerne skulde møde »i egne Personer«; ellers kunde det, naar Trommen rörtes, være tilstrækkeligt, at Borgeren stillede »en god, dyg- tig Karl«. Men denne Stillen for sig havde antaget uheldige Former. 1711 indskærpes det, at de af Borgerskabet »som selv haver Folk, Svend eller Tjener, atten Aar gammel eller derover, at sende for sig paa Vagt«, ikke — som det var blevet almindeligt — »maa dertil leje Hyrlinger«. De skulde møde selv eller ved deres faste Folk, ikke ved lejede Folk. Men godt blev det ikke. 1728 toges der i en Vagtordonance Forbehold imod, at der mødtes ved gamle udlevede Mænd eller halvvoxne Drenge, og saa høres der omtrent samtidig Klage over et andet misligt Forhold, Vagten marcherede ikke mandstærk nok op, man betalte for sig og mødte saa hverken personlig eller ved Stedfortræder3. Det var imidlertid ikke alene de Menige, der saaledes smøgede Tjene- sten af sig. I September 1756 reprimanderer Stadshauptmand Johan Wahlbom stærkt Officererne ved Vester-Kompagni; de havde i denne Sommer, skriver han, distingveret sig ved Forsømmelse og ringe Agtelse for Kommando4. Sagen var, at Borgervæbningen foruden til at para-