Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

BORGERVÆBNING OG BRANDKORPS 121 dere ved kongelige Indtog og Ligbegængelser samt til at holde Orden ved Ildebrande væsentlig kun havde at afgive Mandskab til den Vagt, der hver Aften sattes paa Raadstuen for at kunne være ved Haanden, hvis Noget passerede. Til egentlig Militærtjeneste havde den unge Ene- voldsmagt ikke ønsket Borgerne opdragne, ikke en Gang Vagttjenesten i Kjøbenhavn ønskede den lagt i deres Hænder, den stolede med större 1 ryghed paa Hæren end paa dem. Men da Tropperne i Krigstider kunde faa Ærinde andensteds, og Byens Bevogtning og Forsvar i saa Fald maatte overdrages Borgervæbningen, vilde dens Officerskorps kunne komme til at spille en Rolle. Enevoldsmagten maatte saa kunne stole paa det, og under 15 Januar 1670 bevilgede Frederik III, at alle Stads- kaptajnerne saavelsom alle Væbningens Løjtnanter, Fændriker, Ser- geanter, Korporaler og Gefrejtere maatte for alle borgerlige Bestillinger være fri og forskaanet. Men dette synes slet ikke at have været efter Magistratens Hoved. Den søgte lidt efter lidt at komme bort herfra, hvad der førte til, at Kongen i 1723 forlangte en Erklæring fra den, om hvilke Friheder Borgerskabets Officerer kunde nyde, »uden at det øvrige Borgerskab derved for meget skulde graveres«1. I sit Svar herpaa undte Magistraten dem ikke meget. Den erklærede, at hvis Kongen fremdeles vilde lade dem nyde samme Frihed og Rans som de militære Officerer i den Tid, de vare kommanderede i Krigs- retten, Kommissionen i Stokhuset eller i andre Tilfælde, som afhang af Kommandosager, var det en stor kongelig Naade, som var fuldkommen Soulagement nok for den Möje, de havde i deres Charger; men at lade dem være fri for Byens Tynger eller lade dem til flyde Gage kunde Byens daarlige Vilkaar ikke tillade2. Hermed vilde Stadskaptajnerne dog ikke lade sig nöje, og lo af dem, Herman Harmsted og den tidligere nævnte Jakob Petersen Woller, begge Handelsmænd, indgav Aaret efter, idet de udtrykkeligt paaberaabte sig det kongelige Reskript af 15 Januar 1670, en underdanig Suplik om at maatte forskaanes for at sidde i Inkvisitions- kommissionen i Stokhuset, men Kongen reskriberede, at de uden Mod- sigelse havde at tiltræde Kommissionen, hvis de ikke for Opsætsighed mod deres Øvrighed vilde anses med Straf. Herefter maatte de give Møde i Inkvisitionskommissionen ligesom deres Forgængere, men saa traadte 16