Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
EFTER FORORDNINGEN AF 21 MARTS 1800
Dette »indtil videre« blev imidlertid til »for bestandig«, og Principerne fra
1800 synes altsaa at have vundet en smuk Sejr. Men det var dog kun
tilsyneladende. De fattige og trykkede Tider kunde kun føre til den
Løsning, at Lønnen ensidig blev fastsat af Mesterne. I Murer- og Tømmer-
fagene blev der absolut ikke Tale om nogen Forhandling, og som det
var i disse Fag, var det sikkert i alle Fag.
Principerne fra 1800 vare som døde, Lavenes og dermed Mesternes
Myndighed var i jævn og stadig Væxt, saaledes som det kan ses af en
Række Bestemmelser. I Januar 1817 blev det fastsat, at den Svend, der
vilde vinde Borgerskab som Frimester, i sine Svendeaar skulde have
været indtegnet i Lavsprotokollen og svaret Tidepenge til Lavet; i Juli
s. A. ophævedes Retten til Frim esterskab i Guldsmedeprofessionen, og i
1820 gik Regeringen til at bestemme, at Ingen, der tjente i det borger-
lige Infanteri eller Artilleri eller i Livjægerkorpset fremtidig af den Grund
kunde blive Frimester; for at faa Borgerskab skulde han endda ogsaa
være fuldmyndig, og saa fastsloges det endelig i 1822, at enhver Svend,
der vilde være Frimester skulde foruden at have arbejdet i fire Aar
endnu forfærdige det for Lavsmestere i vedkommende Haandværk be-
falede Mesterstykke. Hermed var Frimestertanken væsentlig slaaet ned,
Lavene havde vundet over den, og saa bestemtes det endnu i 1823, at
ingen Svend — forsaavidt Arbejdets Natur ikke nødvendig krævede
det — maatte arbejde udenfor Mesterens Værksted. Det var Hjemme-
arbejdet, man vilde tillivs, og da det endog forbødes Mesterne at dispen-
sere fra Bestemmelsen, var der hermed helt slaaet Bom for, at Svendene
ved Arbejde paa egen Haand kunde gribe ind i Mesternes Gjerning1.
Det var helt andre Anskuelser, der nu herskede i de regerende Kredse,
blandt Kollegiernes Deputerede og Kommitterede, end i Aaret 1800. Der
var Liv og Kraft den Gang i Landet, Kjøbenhavn blev bygget mærkelig
hurtigt op efter Branden i 1795, men i det nye Aarhundrede havde Dan-
mark lidt haardt. Kjøbenhavn var bleven bombarderet, England havde
røvel den danske Flaade, Landet var gaaet bankerot, og Forbindelsen
med Norge var bleven brudt. Alt laa nede, Alt maatte føres frem med
den yderligste Forsigtighed, og saa maatte det være Regeringen, Øvrig-
heden, der styrede og ledede endnu langt mere end hidtil, alle Myndig-