Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
138 EFTER FORORDNINGEN AF 21 MARTS 1800 Dette »indtil videre« blev imidlertid til »for bestandig«, og Principerne fra 1800 synes altsaa at have vundet en smuk Sejr. Men det var dog kun tilsyneladende. De fattige og trykkede Tider kunde kun føre til den Løsning, at Lønnen ensidig blev fastsat af Mesterne. I Murer- og Tømmer- fagene blev der absolut ikke Tale om nogen Forhandling, og som det var i disse Fag, var det sikkert i alle Fag. Principerne fra 1800 vare som døde, Lavenes og dermed Mesternes Myndighed var i jævn og stadig Væxt, saaledes som det kan ses af en Række Bestemmelser. I Januar 1817 blev det fastsat, at den Svend, der vilde vinde Borgerskab som Frimester, i sine Svendeaar skulde have været indtegnet i Lavsprotokollen og svaret Tidepenge til Lavet; i Juli s. A. ophævedes Retten til Frim esterskab i Guldsmedeprofessionen, og i 1820 gik Regeringen til at bestemme, at Ingen, der tjente i det borger- lige Infanteri eller Artilleri eller i Livjægerkorpset fremtidig af den Grund kunde blive Frimester; for at faa Borgerskab skulde han endda ogsaa være fuldmyndig, og saa fastsloges det endelig i 1822, at enhver Svend, der vilde være Frimester skulde foruden at have arbejdet i fire Aar endnu forfærdige det for Lavsmestere i vedkommende Haandværk be- falede Mesterstykke. Hermed var Frimestertanken væsentlig slaaet ned, Lavene havde vundet over den, og saa bestemtes det endnu i 1823, at ingen Svend — forsaavidt Arbejdets Natur ikke nødvendig krævede det — maatte arbejde udenfor Mesterens Værksted. Det var Hjemme- arbejdet, man vilde tillivs, og da det endog forbødes Mesterne at dispen- sere fra Bestemmelsen, var der hermed helt slaaet Bom for, at Svendene ved Arbejde paa egen Haand kunde gribe ind i Mesternes Gjerning1. Det var helt andre Anskuelser, der nu herskede i de regerende Kredse, blandt Kollegiernes Deputerede og Kommitterede, end i Aaret 1800. Der var Liv og Kraft den Gang i Landet, Kjøbenhavn blev bygget mærkelig hurtigt op efter Branden i 1795, men i det nye Aarhundrede havde Dan- mark lidt haardt. Kjøbenhavn var bleven bombarderet, England havde røvel den danske Flaade, Landet var gaaet bankerot, og Forbindelsen med Norge var bleven brudt. Alt laa nede, Alt maatte føres frem med den yderligste Forsigtighed, og saa maatte det være Regeringen, Øvrig- heden, der styrede og ledede endnu langt mere end hidtil, alle Myndig-