Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

SVENDEVANDRINGER OG LÆSESELSKABER Den vore Haandværkssvende tidligere paahvilende lavsmæssige Pligt til at vandre var, som vi have set, bleven hævet i 1794, og For- ordningen af 1800 støttede stærkt de nye Forhold. Men derfor ophørte Vandringerne ikke. Fra gammel Tid vare de betragtede som nødven- dige for Uddannelsen, fra gammel Tid stod der et Skjær af frisk Liv med rigt vexlende Begivenheder om dem. Der var fra dem Noget at berette om. Ja hvor forunderligt var det ikke, at endog en Kvinde i Mandsdragt havde vandret som Svend! Den i Hamborg 1759 fødte Ellen- brecht Marie Stockenbeck kom 15 Aar gammel til Kjøbenhavn, hvor hun blev gift med en Bryggerknegt. Ham forlod hun dog snart, han var nemlig drikfældig, og i Kiel anlagde hun Mandsklæder; hun udgav sig for en Skrædersvend G. J. Eichstedt, da et Kundschaft lydende paa dette Navn var faldet i hendes Hænder. Saa vandrede hun viden om, og stor og stærk maa hun have været, da hun godt kunde deltage i endog heftige Slagsmaal. Kun een Gang veg hun, nemlig da Enken, hun ar- bejdede hos, absolut vilde gifte sig med hende. Saa nærmede hun sig Danmark igjen, godt oplært i alle Lavsvæsenets Skikke. I Tønder fik hun sin Mester dömt af Lavet dér, fordi han kaldte sine Svende for- Irosne Hunde, og i Byen Slesvig beklædte hun i tre Fjerdingaar Stil- lingen som Oldgesel. Nu vilde hun imidlertid tilbage til Kjøbenhavn. Men her blev hun gjenkjendt og maatte finde sig i at blive Kvinde paany, hvad der førte til, at hun under 29 Oktober 1784 fik kongelig Bevilling til her al ernære sig al Skræderhaandværket, hun maatte sy Herreklæder og dertil have en Svend til Hjælp1. Der var Æventyr at opleve paa Vandringerne. Hvad kunde f. Ex. den kjøbenhavnske Snedkersvend Andreas Christian Hansen ikke berette