Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

148 EFTER FORORDNINGEN AF 21 MARTS 1800 bejde maatte blive forbudt. Lavet, skriver Oldermanden, tæller omtrent 140 Interessenter, og af dem er en Tredjedel »af Mangel paa Arbejde forarmede og nærme sig med stærke Skridt Bettelstaven; blandt de øv- rige to Tredjedele öjner Mængden, at de ved den stedse aftagende Ar- bejdsfortjeneste efter kortere eller længere Tid ville komme til at dele Skjæbne med hine«. Andragendet blev afslaaet, men saa paafulgte næ- sten uendelige Stridigheder indenfor Lavet om, hvad der var Grov- og hvad Klejnsmedearbejde, ja Lavets faa Töjsmede lod ogsaa høre fra sig. Lavet var ved at sprænges. De enkelte Fag vilde hver for sig beholde Fagets Arbejde for dem selv, og det var Nøden, der tvang dem. Det op- lystes i 1828, at »llere Klejnsmede havde maattet henty til Fattigvæsenets Forsorg«. Angivelse fulgte paa Angivelse. Lavets tidligere Oldermand Hans Caspersen blev endog to Gange ved Politiretten mulkteret for ulov- ligt Indgreb i Nagelsmedenes Rettigheder, og det var kun ved Magistra- tens Anbefaling, at han i 1821 fik Ret til »uden Hinder af Smede- og Nagelsmedlavene at forfærdige alle Slags Jernarbejde«1.