Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

SVENDEVANDRINGER OG LÆSESELSKABER 151 borgeren«, skriver han, »staa i min Erindring som mine velvillige Kam- merater, som jeg aldrig vilde forraade« \ Det er herefter forstaaeligt, at vandrende danske Svende kunde komme langt omkring. Den i Holsten fødte kjøbenhavnske Mursvend Joh. Hendr. Lytthans arbejder 1804 i den fjærne Donauby Semlin. Den fynske Sned- kersvend Peter Christian Uldahl, der færdes i Udlandet fra 1801 til 1809, naaede fra St. Petersborg baade Prag og Wien, den jyske Typograf Bianco Luno, der var hjemmefra i endog elleve Aar (1817-1828) arbejdede i Tyskland, Schweitz, Frankrig og Ungarn, og en anden Typograf Jacob Behrend træffe vi i Aarene fra 1821 til 1826 i Berlin og Paris. Men alle disse vise, at Vandringerne bragte de Vandrende mere end Æven- tyr, de forøgede deres Fagkundskab og Fagdygtighed. Lytthans blev en stor kjøbenhavnsk Murmester, Uldahl grundlagde den danske Pianoforte- Tilvirkning, Bianco Luno oprettede et for sin Tid mynstergyldigt Bog- trykkeri, og om Jacob Behrend, der blev en Mester i at sætte øster- landske Sprog, endogsaa Sanskrit, skulle vi høre nedenfor2. Og der var Flere, der lærte Meget i Udlandet, saaledes Hattemager- svenden Conrad Christian Hornung, der i 1824 ung og troskyldig drog ud fra sin Fødeby Skjelskør med de störste Forventninger om, hvad Rejsen skulde bringe ham. I det fattige Hjem — og Alt var jo fattigt den Gang her i Landet — havde han fra lille kun lært een Ting nemlig at arbejde, aiistrængt og udholdende, og da Faderen var Hattemager, blev han selvfølgelig Hattemager. Det var som dygtig Svend i denne Pro- fession, at han tiltraadte sin Vandring, men han var kun i ringe Grad b°glig oplært, læse, skrive og regne kunde han kun daarligt, og Verden kjendte han aldeles ikke. Saa mødte han paa Herberget i Lütjenburg det sørgeligt udartede Lavsvæsen, i hvilket Brændevin og 01 spillede saa stor en Rolle; han veg sky tilbage derfor, og da han i Harburg' ved sin store Godtroenhed og en Mesters Brutalitet mistede sine Papirer som Hattemagersvend, stod han i en rentud fortvivlet Situation, væsentlig uden Penge og uden Udsigt til nu at kunne faa lavsmæssig Hjælp. Han besluttede da at vandre til en lille By i Hannover, hvor en Farbroder af ham boede. Efter en besværlig Vandring naaede han frem og Til- fældet lod ham nu komme til at arbejde hos en Snedker dér, saaledes