Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
152 SVENDEVANDRINGER OG LÆSESELSKABER at han efter nogen Tids Forløb opnaaede at faa nye Papirer som Snedker- svend. Men heller ikke som saadan skulde Fremtiden ligge for ham. Han fik Lejlighed til at se et kunstigt sammensat Flygel, der fyldte ham med den störste Beundring. Nu vilde han være Instrumentmager. I den Anledning vandrede han til Kassel, som han naaede en Alten, træt og mødig og uden en Skilling i Lommen. Alt saa fortvivlel ud, men han naaede dog at faa Plads hos Byens Instrumentmager, og med utro- lig Udholdenhed og Afholdenhed lærte han den nye Profession, sam- tidig med at han tog Timer i Tegning, Skrivning og Klaverspil. 1827 var han igjen tilbage i Skjelskør, hvor han strax gik i Gang med at bygge et Klaver. Det blev solgt. Og nu arbejdede han, til det Yderste nöjsom, videre, flyttede fra Skjelskør til Slagelse og fra Slagelse til Kjø- benhavn, hvor hans Virksomhed som Pianoforte-Instrumentmager voxede op til en betydelig Forretning1. Af en helt anden Art var den Rejse, som den paa Raavad i 1812 fødte Filehugger William Naylor tiltraadte 1837 for at lære sin Faders Fødeland, England, at kjende og særlig Sheffield, hvor Filehuggeriet havde udviklet sig kolossalt. Rejsen begyndte alt andet end godt. I London fik han snart efter sin Ankomst Tyfus, og i Værtshuset »den brune Björn« laa han af denne Sygdom i næsten elleve Uger. Efter at være kommen til Kræfter rejste han som Toppassager paa en Diligence strax til Sheffield, hvor han til sin store Forundring stødte paa et ikke- paaregnet Lavssystem, der ikke vilde lade ham slippe i Arbejde. Ingen kunde faa Beskjæftigelse dér, medmindre han var Medlem af Filsmedenes Union, og det blev kun de, der havde udstaaet en syvaarig Læretid, og saa var der endda, just i Begyndelsen af 1837, da Konjunkturerne vare yderligt slette og mange Arbejdere gik ledige, blevet vedtaget, at Ar- bejdet i enhver Egn skulde forbeholdes Egnens egne Arbejdere. Hvad den mægtige Union saaledes havde vedtaget, var bindende for baade Arbejdere og Fabrikanter, og det saa saaledes all Andel end lovende ud for den unge Naylor. Han præsenterede sig dog forskjellige Steder, og da man syntes nysgjerrig overfor, hvad en dansk Filehugger kunde præstere, slap han forunderligt nok ind paa et Værksted. En Arbejder, der ogsaa