Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

EN BETYDNINGSFULD LOV 11 vare konfirmerede som Privilegier hverken ved Frederik V’s eller Kri- stian Vil’s Tronbestigelse, følte den sig sikker, og Kjøbenhavns Magi- strat gik da ogsaa i sin Erklæring af 26 November over de 29 Older- mænds ovenfor nævnte Henvendelse til Kongen ud fra, at Artiklerne kunde forandres, idet den dog samtidig tilføjede, at Brevskrivernes Frygt for, at Lavene vilde blive ophævede, afgjort maatte betragtes som utidig. Noget Saadant laa ikke i Kommissionens Frimestertanker, som Magistra- ten forøvrigt af al Kraft imødegik. Det fremkomne Forslag, hvorefter alle Svende kunde blive Fri m estere, var efter dens Mening en Uret mod den duelige Svend og ikke gavnligt for Staten, saaledes som den nær- niere udviklede det1. Denne Erklæring er afgiven og underskreven af den samlede Magi- strat. Gjennemgaar man Underskrifterne, Præsidentens, Borgemesternes og Raadmændenes, ses det imidlertid, at de af dens Medlemmer, der havde Sæde i Kommissionen, ikke findes mellem Underskriverne. Det kan skyldes formelle Grunde, men ogsaa reelle. Som vi nedenfor skulle se, synes de allerfleste af de paagjældende fem Medlemmer at være bievne paavirkede af de i Kommissionen herskende Anskuelser, og i alt Fald de tre af dem vilde næppe uden Reservation have kunnet underskrive Er- klæringen. Ja Flertallet i Kommissionen gik formentlig langt videre end til Frimesterforslaget. Havde det kunnet handle frit, havde det afgjort tilraadet Lavenes Ophævelse og var ikke blevet staaende ved et Forslag til kun en Omordning. Kommissionen siger et Sted: »Fordomme, Misbrug og skadelige Vedtægter ere de naturlige Følger af Lavsvæsenet selv, saa- ledes som dette i det tyske Rige er blevet stiftet og derfra indført i Dan- mark. Det sikreste Middel til at afværge Virkningen var uden Tvivl dette at hæve Aarsagen«. Men Kommissionen følte sig bunden til sit Kommissorium. Efter det maatte den, som den udirykker sig, gaa ud fra, »at Deres Majestæt endnu ikke finder det raadeligt at ophæve La- vene og give Haandværksklassen fuld Arbejds- og Næringsfrihed«. »Den undlod derfor at undersøge det vigtige Spörgsmaal: hvorvidt Lav i Haand- værkerne for det Almene ere nødvendige og nyttige eller unødvendige og skadelige«2. Var delte Spörgsmaal blevet fremsat, havde det dog 2'