Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

10 EN BETYDNINGSFULD LOV titles med Lighed og Frihed«. Tilsidst bede de om, at de i deres Skri- velse givne Oplysninger maa blive forelagte Kongen, og her komme vi lil el fra Lavenes Side karakteristisk Træk. De have ingen Tro til Kom- missionen, og derfor nöjes de paa ingen Maade med at skrive til den, nej under 10. September indgive 29 Lav i Samling et indtrængende An- dragende direkte til Kongen. De fremstille heri de efter deres Mening sörselige Følger, Kommissionens Forslag vil medføre, nemlig intet mindre end Lavenes Ophævelse; men saa udtale de tillige deres ubetingede Tillid til Kongen. De stole paa, al Kongen, »der vanger over Landets Vel, ikke vil ophæve de os saavel at Deres Majestæt selv allernaadigst for- undte Lavsartikler, der ej alene ere til saa erkjendt Nytte for Staten, men endog som Privilegier betragtet ikke uden efter Misbrug fra deres Side, som de allernaadigst ere forundte, haaber at ville blive tagne tilbage« (d. v. s. forhaabentlig ikke ville blive tagne tilbage)1. Kjøbenhavns Haandværksmestere stod i deres Opskræmthed skarpt imod Kommissionen, og Modsætningen kom frem selv paa et saa ydre Punkt som i Spörgsmaalet om, hvorvidt Forhandlingerne for Kommis- sionen skulde være offentlige eller ej. Da Tømmermesterne den 14. Av- gust mødte for den, begiærede deres Oldermand, at Mesterne maatte være ene tilstede, men Kommissionen, der maa have anet Begjæringen, havde imidlertid forud afgjort Spörgsmaalet derhen, at ligesom der havde været Tilhørere, da der forhandledes med Svendene, skulde det Samme kunne være Tilfælde nu ved Forhandlingerne med Mesterne. Kommis- sionen »havde ikke saadanne inkvisitoriske Forhandlinger, som inden lukte Döre skulde foretages; Sandhed og Ret, som var del Eneste, den havde at tage i Betragtning, behøvede ikke at unddrages fra Lyset«2. Kommissionen satte altsaa, som det heraf vil ses, sin Opgave højt. For at det, der stod for den som det Rigtige, kunde gjennemføres, maatte der absolut kunne gjöres Forandringer i Lavenes Artikler, der efter dens Anskuelse ganske som Landets almindelige Love og Anordninger maatte kunne ændres, ja helt ophæves, naar Lovgiveren fandt det fornødent eller gavnligt. For at faa Sikkerhed for, at denne dens Opfattelse var rig- tig, rettede Kommissionen en Forespørgsel til Kancelliet, og da delle svarede, at det ikke trods Eftersøgelse var fundet, at noget Lavs Artikler