Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
12 EN BETYDNINGSFULD LOV næppe fundet alle Medlemmerne enige, allerede ved Spörgsmaalet om Frimesterne viste der sig ulige Meninger. Under 23 Oktober 1795 afgav Kommissionen en allerunderdanigst Forestilling1. I den var der fuld Enighed undtagen om Adgangen for Svendene til paa den tidligere nævnte Maade at kunne blive Frimestere og derpaa Mestere uden at aflægge Mesterprøve. Tre af Kommissionens Medlemmer indtog her Særstillinger, Konferensraad Krück, Konferens- raad Hiorthöy og Raadmand Læssøe. Hvad den Første angaar, holdt han principielt paa, at den, der vilde være Mester, skulde gjöre Mester- stykke, hvis Aflæggelse og Bedømmelse han dog vilde have skilt helt ud fra Lavene. En bestandig Statskom mission skulde her træde i Virksom- hed. Kunde en saadan Ordning ikke komme i Stand, vilde han imidler- tid ikke modsætte sig Kommissionens Frimesterforslag2. Han var altsaa ikke helt staalsat, og det var Borgemester Hiorthöy ikke heller. Han tvivlede om, at den foreslaaede Frimesterinstitution kunde blive af nogen Nytte og argumenterede udførligt herimod, men — »for at Ingen for be- standigt skulde være udelukket fra at kunne anvende sine ringere Evner til sin største Fordel«, gik lian subsidiært med til, at en Svend skulde kunne blive Frimester efter — dog ikke 4 Aars, som Kommissionen vilde, men efter 14 Aars Forløb3. Baade Krücks og Hiorthöys Navne findes da ogsaa under Forestil- lingen, men Raadmand Læssøe’s er der ikke. Han holdt fast ved, »at det var bedre for Publikum, bedre for Haand værksstanden i Alminde- lighed og bedst for alle Haand værkssvende i Særdeleshed, at disse uden nogen Slags trykkende Bekostning istedenfor Frimestere bleve virkelige Mestere og til Bevis for deres Duelighed aflagde fornøden Prøve«. Men denne Fasthed synes ikke at have været helt vel set. Medens Kommis- sionens Forestilling ganske udførligt beskjæftiger sig med de af Krück og Hiorthöy fremsatte Argumenter, er den saare kortfattet overfor Læssøe. »Det, som Raadmand Læssøe har skrevet imod Frimesterskabet, og de Grunde, som han derhos har fremført, indeholde intet Andet end blot Igjentagelse af en Del af de Indvendinger, som Mesterne selv have frem- sat, og hvilke i det Foregaaende [d. v. s. tidligere i Forestillingen] ere besvarede«. Og en Skrivelse, som Raadmanden i den Anledning sendte