Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
EN BETYDNINGSFULD LOV
næppe fundet alle Medlemmerne enige, allerede ved Spörgsmaalet om
Frimesterne viste der sig ulige Meninger.
Under 23 Oktober 1795 afgav Kommissionen en allerunderdanigst
Forestilling1. I den var der fuld Enighed undtagen om Adgangen for
Svendene til paa den tidligere nævnte Maade at kunne blive Frimestere
og derpaa Mestere uden at aflægge Mesterprøve. Tre af Kommissionens
Medlemmer indtog her Særstillinger, Konferensraad Krück, Konferens-
raad Hiorthöy og Raadmand Læssøe. Hvad den Første angaar, holdt
han principielt paa, at den, der vilde være Mester, skulde gjöre Mester-
stykke, hvis Aflæggelse og Bedømmelse han dog vilde have skilt helt ud
fra Lavene. En bestandig Statskom mission skulde her træde i Virksom-
hed. Kunde en saadan Ordning ikke komme i Stand, vilde han imidler-
tid ikke modsætte sig Kommissionens Frimesterforslag2. Han var altsaa
ikke helt staalsat, og det var Borgemester Hiorthöy ikke heller. Han
tvivlede om, at den foreslaaede Frimesterinstitution kunde blive af nogen
Nytte og argumenterede udførligt herimod, men — »for at Ingen for be-
standigt skulde være udelukket fra at kunne anvende sine ringere Evner
til sin største Fordel«, gik lian subsidiært med til, at en Svend skulde
kunne blive Frimester efter — dog ikke 4 Aars, som Kommissionen vilde,
men efter 14 Aars Forløb3.
Baade Krücks og Hiorthöys Navne findes da ogsaa under Forestil-
lingen, men Raadmand Læssøe’s er der ikke. Han holdt fast ved, »at
det var bedre for Publikum, bedre for Haand værksstanden i Alminde-
lighed og bedst for alle Haand værkssvende i Særdeleshed, at disse uden
nogen Slags trykkende Bekostning istedenfor Frimestere bleve virkelige
Mestere og til Bevis for deres Duelighed aflagde fornøden Prøve«. Men
denne Fasthed synes ikke at have været helt vel set. Medens Kommis-
sionens Forestilling ganske udførligt beskjæftiger sig med de af Krück og
Hiorthöy fremsatte Argumenter, er den saare kortfattet overfor Læssøe.
»Det, som Raadmand Læssøe har skrevet imod Frimesterskabet, og de
Grunde, som han derhos har fremført, indeholde intet Andet end blot
Igjentagelse af en Del af de Indvendinger, som Mesterne selv have frem-
sat, og hvilke i det Foregaaende [d. v. s. tidligere i Forestillingen] ere
besvarede«. Og en Skrivelse, som Raadmanden i den Anledning sendte