Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

292 FORENINGSRÖRE til selv at gjennemgaa Betænkningen i over en halv Snes Diskussions- møder fra den 11 Juli til den 3 Oktober 1854; det sidste Møde nedsatte el Udvalg, der nærmere skulde behandle Sagen. Dette Udvalg fik dog ingen Betydning, idet den ovenfor nævnte »Danske Haandværkerforening« i Januar 1855 indbød til Dannelse af en Komite angaaende Næringsfor- holdene; Delegerede til den skulde vælges af Dansk Haandværkerfor- ening, af de to Foreninger, der havde dannet denne Forening, »Folke- vennernes Selskab« og Oldgeselforeningen, samt af Arbejderforeningen, og Komiteen, der blev kaldt den kombinerede Lavskomite, kom i Stand. Arbejderforeningen tiltraadte den, og under 15 September 1855 forelaa dens Betænkning underskreven af Redaktør J. A. Hansen, Skomager- mester J. P. Borel], Skrædermester N. Nörholm, Snedkersvend G. Emern- dörfer, Bagersvend H. F. Jacobsen, Mursvend F. F. Rasmussen, Tøm- mersvend C. Wilhelmy samt P. Fase, A. Frederiksen og F. W. Miinter. De tre Sidste have sikkert alle været Haandværkssvende, saaledes at alle Underskriverne tilhørte eller havde tilhørt Haandværksstanden1. Til nærmere at drøfte denne Betænkning blev der i Arbejderforeningen nedsal el Udvalg bestaaende af Møllebestyrer II. P Frederiksen, Over- retsprokurator J. E. Damkier og Inspektør C. F. Larsen, men i Henhold til Resultatet af en af Rimestad i Folketinget stillet Interpellation an- gaaende Dyrtiden mente dette Udvalg ikke foreløbigt at burde fremkomme med nogen Udtalelse. Arbejderforeningen havde jo kombineret Dyrtiden med Næringslovgivningens Reform, en frisindet Omordning af Nærings- lovgivningen vilde kunne yde en vigtig og varig Hjælp mod den med Dyrtiden forbundne Arbejdsløshed, og i Henhold hertil spurgte Rimestad den 13 December 1855 Indenrigsministeren for det Første, om han vikle være istand til at komme den arbejdende Befolkning til Hjælp under den Arbejdsløshed, der var at befrygte i den kommende Vinter, og fol- det Andet om han i indeværende Session agtede at forelægge Forslag til en Reform af Næringslovgivningen. I første Henseende mente Inden- rigsminister P. G. Bang, at han nok kunde gjöre Forskjelligt, og i den anden Henseende erklærede han at ville forelægge et Reformforslag dog ikke i denne Samling, men i den næste. Han vilde ikke nedsætte nogen Kommission i den Anledning, men lægge Sagen i Hænderne paa en en-