Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

300 FRA BAGERNES VERDEN og 18-11 Brødtaxten1. Kræfterne fik paa disse Omraader Ret til at be- væge sig frit. Det skete i flere Tilfælde med en vis ængstelig Fornem- melse, om del nu ogsaa saaledes var rigtigt. Men de »indtil videre« paa de her nævnte Omraader indførte frie Forhold vedblev at bestaa. Avtoriteterne menle efterhaanden at have erfaret, al Taxterne ikke skjærmede Samfundet paa den ønskede Maade. Det er ikke i og for sig store Begivenheder, der her peges paa, men der er dog i de her nævnte Bestemmelser en fortsat økonomisk Fri- gjörelse i forskjellige Næringsfag, og saa kom endelig Bevægelserne i 1848 og Grundloven, hvis § 88, saaledes som vi tidligere have set det, i alt Væsentlig blev opfattet som en Udtalelse om, at nu skulde Nærings- frihed søges gjennemført, og i 1852 blev der da ogsaa givet to for de paagjældende Næringsfag dybt indgribende Love, (ler begge gik i Rei- ning af den frygtede eller ønskede Frihed. De over hundrede Aar gamle Bestemmelser, efter hvilke Bagernæringen i Kjøbenhavn havde været knyttet til et vist Antal — 50 — Bagergaarde, hævedes fra 1 Ja- nuar I860, saaledes at Enhver, der ellers havde Ret til at være Bager, uden Hensyn til om han ejede nogen Bagergaard eller ej, fra den nævnte Dato frit kunde nedsætte sig i Kjøbenhavn og dér drive et fuld- stændigt Bageri. Omtrent samtidigt ophævedes endelig fra 1 Januar 1862 den hidtil for hele Landet gjældende Mølletvang; det skulde nu væsentlig være Enhver tilladt at anlægge nye Møller til Maling af Mel m. m.2. Som ovenfor vist havde Kjøbenhavns Haandværkere, da den liberale Bevægelse begyndte, i ikke ringe Grad sluttet sig til den. De ovenfor nævnte Taxtfrigjörelser skræmte ikke; de have snarere maaske tiltalt. Men efterhaanden som del viste sig, at Næringsfrihed turde ventes al ville blive den liberale Bevægelses Følgesvend, voxede der forskjellige Be- tænkeligheder frem. Nedsættelsen af Lavskom missionen af 1840 blev i saa Henseende en første Mærkepæl. Den havde jo bl. a. Haaiidværker- foreningens Oprettelse til Følge, og del har sin Interesse her al se et lille Skrift »Noticer over Næringsfrihed og Lavsvæsen i Almindelighed og Slagterlavet i Særdeleshed«, som Slagtermester II. G. Meyer udsendte i 1850. Han er en helt frisindet Mand, der kan se en Række Fejl ved Lavs-