Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

FRA BAGERNES VERDEN 301 væsenet, som det den Gang var. Det er efter hans Mening en Fejl at lade en Lærling gjöre Tjeneste som Kjøkkenkarl, Bud eller Tjener; han ser det Mislige i, at der endnu finder forskjellige Lavsceremonier Sted bl. A. hos Miirerne og Tømrerne, hvis Udlærte indtil for kun kort siden maatte betale en Manduktør for at lære Grüssen, og han viger ikke tilbage for at kalde en Del af Tidens Mesterprøver for altfor kostbare, ja han indrømmer endog, at der ved deres Bedømmelse kan finde Chi- kanerier Sted, men — Næringsfrihed, nej med den vil han Intet have al skaffe. Han ser den som et pengegrisk Uhyre, der vil tilintetgjöre Middelstanden, saaledes som Slagterlavet efter hans Mening alt har faaet det at føle. Delte Lavs Existens er, mener han, egentlig »kun en lom Lyd« overfor Landboernes stadig voxende Ret til at føre Kjød til Byens Axeltorv. Hans Ord her er en forstaaelig Tale, der viser Stem- ningen, og saa ender han sin Bog med følgende, lidt mindre for- staaelige Ord: »O! Repræsentations-System, du har skaffet Norge et Træsko-Herskab uden Bondevenner! Hvad vil du ikke kunne skaffe med disse?« Der skete et Tilbageslag hos sikkert ikke faa H Håndværkere, saa- ledes bl. A. hos den brave Drejermester L. L. Lohmann, hvem vi i 1832 saa forsvare Pastor Visby mod et Angreb fra Magister Lindberg lor al løre falsk Lære. Han havde i 1838 strax meldt sig ind i Industri- foreningen, men i 1810 blev han Haandværkerforeningens Mand. Han er Medlem af dens første Bestyrelser, blev Foreningens Kasserer og ud- giver endog et lille Skrift med den saare lange Titel: »Bidrag til Kund- skab om Lavs- og Korporationsforholdene med Besvarelsen af det Spörgsmaal: Hvad har Lavsvæsenets Ophævelse og Næringsfrihedens Indførelse gavnel i de Lande, hvor denne Foranstaltning er sket?« I hvilken Retning han besvarer Spörgsmaalet, kan ses af de Ord, hvor- med han slutter Skriftet: »Ved den altfor vidt drevne Konkurrence gaa bestandig liere og liere velhavende Borgere tilbage, medens Almisse- lemmernes og de Trængendes Antal betydeligen forøges, og denne for- øgede Armod har en sørgelig Indflydelse paa det Heles Vel«. Han døde forøvrigt allerede i Juni 1853 i sit 60de Aar1. Af endnu større Interesse er imidlertid Udviklingen hos den langt betydeligere Haand-