Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

302 FRA BAGERNES VERDEN £ værker Bagermester A. Scherfig, og med ham komme vi ind paa de her betydningsfulde Forhold i Kjøbenhavns Bagerlav. Scherfig var først og fremmest en dygtig Bager, ja han kaldes af en Kollega, Bagermester Troels Marstrand, for Kjøbenhavns dygtigste Bager. Født 1800 i Pommern, i Byen Barth, var han som Dreng kommen til Kjøbenhavn, hvor han blev sat i Bagerlære, og allerede i 1822 blev han Bagermester her. 1825 kjøbte han Bagergaarden paa Nørregade (nu Nr. 14), og han blev, hvad der var noget helt ual- mindeligt, Ejer af endnu en af Kjøbenhavns 50 privilegerede Bager- gaarde, idet han i 1842 kjøbte Bagergaarden i Landemærket (nu Nr. 3)1. Han drev altsaa en stor Forretning, og det er derfor helt forstaaeligt, at han, der i 1832 var bleven Oldermand i Kjøbenhavns Bagerlav, be- varede denne Stilling i endog ni Aar, skjöndt det Sædvanlige baade för og efter hans Tid var, at et Oldermandsskab kun varede de to Aar, som et Valg gjaldt. En Mand, der indtog en saa fremragende Plads i den Kreds, han tilhørte, var selvfølgelig kjærkommen i den liberale Bevægelses Rækker, og han gav gjærne Møde dér. Han er i Februar 1835 mellem Under- skriverne af Trykkefrihedsadressen og i samme Aar mellem Indbyderne til Oprettelsen af Trykkefrihedssciskabct2; ved den liberale Industri- forenings Stiftelse (1838) er han en af de 19 Indbydere, og han bliver baade Repræsentant og Decisor i den3, 1839 er han Medindbyder med Hensyn til at bringe Algreen-Ussing en Hyldest, og da en Guldpokal derefter blev overrakt denne ved en Fest paa Skydebanen, var det ham, der aabnede Talernes Række med Skaalen for Kongen4, 1842 er han mellem dem, der indbyde til en Marks-Subskription med det Formaal, som ogsaa blev naaet, at skjænke Sønderjyden Peter Hiort Lorenzen, der havde talt Dansk i den slesvigske Stænderforsamling, en Mindegave5, og ved Stændervalgene i 1846 er hans Navn endog særlig fremme. Da »Fædrelandet« havde opstillet ham paa sin Valgliste, siger »Kjøben- havnsposten«, at den saa meget hellere vilde fremhæve delte, »som vi deri se en Art Indrømmelse fra »Fædrelandets« ensidige Hensyn til Nationaliteten, da Bagermester Scherfig som bekjendt er tysk af Fødsel, men en anerkjendt demokratisksindet Mand«, hvad igjen lader »Fædre- *