Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

FRA BAGERNES VERDEN 303 landet« svare: »Naar Kjøbenhavnsposten roser den nationale Fordrage- lighed, vi have vist ved at stille Bager Scherfig, uagtet han er tysk af Fødsel, saa maa vi bede den erindre, at den nævnte Borger har vist sig som fuldkommen dansk af Sind ved mange Lejligheder«. Skjöndt han saaledes blev rost som baade frisindet og dansk, naaede han dog ikke at blive valgt; allerede fra 1840 havde han haft Sæde i Kjøben- havns Borgerrepræsentation \ Der var imidlertid, som det synes, i alt Fald til at begynde med flere andre Frisindede i Kjøbenhavns Bagerlav end Scherfig. I den første Fortegnelse over Trykkefrihedsselskabets Medlemmer (1836) findes ikke mindre end elleve kjøbenhavnske Bagermestere, nemlig foruden Scherfig endnu J. A. E. Bock, E. Brockmeyer, Avg. E. Bruun, G. Heinricy, P. S. Henningsen, P. B. Købke, C. Ryder, H. C. Sager, C. G. Tesch og J. N. Welding. Og da Troels Marstrand i 1839 blev Medlem af Lavet, samlede han med de demokratiske Anskuelser, han sad inde med, lidt efter lidt Flertallet om sig. Da Scherfig i 1841 Iraadte tilbage fra Oldermands- posten, kom der hurtigt efter hinanden fire Oldermænd, J. A. E. Bock (1841-43), C. F. Krehmer (1843-44), E. Benthin (1844-46) og E. Brock- meyer (1846-48), men i 1848, »da Frihedslivet ytrede sig i Stort og Smaat«, skriver Marstrand, »blev jeg som Frihedsmand valgt som Oldermand, rigtignok med kun een Stemmes Majoritet imod Scherfig«. Marstrand og Scherfig stod altsaa imod hinanden, og Marstrands stærke Demo- kratisme sejrede en Tid. Han skriver: »Ved næste Valg beholdt jeg min Plads for to Aar til; men saa kom Reaktionen, og efter eet Aars Forløb vilde Oppositionen have mig afsat; men valgt for to Aar vilde jeg ikke forlade min Post. Da det liberale Ministerium blev fortrængt af Ørsted [rigtigere Blulime], blev jeg dog fortrængt af Scherfig«, og denne blev nu (1852) for anden Gang Oldermand. Som vi nedenfor skulle se, var det just, medens Marstrand var Oldermand, at det be- tydningsfulde Spörgsmaal om de kjøbenhavnske Bagergaardes hele Stil- ling blev kritisk, og væsentlig vendte Lavets Stemning. Medens Marstrand det paagjældende Sted ikke engang nævner det og kun er glad ved at have brugt sin nye Magt til at afskaffe Svendekroen, »et hæsligt Samlingssted for Svir og Spil«, er det Scherfig, der med al sin Kraft kæmper for, at