Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

304 FRA BAGERNES VERDEN Bagergaardene sidde inde med et Monopol, som Tiden bör anerkjende, og karakteristisk nok stiller Marstrand nu Scherfig sammen med »Re- aktionen« \ Mellem de kjøbenhavnske Bagermestere, der i 1836 vare Medlemnier af Trykkefrihedsselskabet, træffe vi ogsaa Sager, som vi tidligere have hørt en Del om, og efter hvis liberale Udgangspunkter — han var bl. A. juridisk Kandidat — man skulde have troet, at lian i den Tid, han tilhørte Lavet (1846 solgte han sil Bageri), i Forskjelligt havde staaet nærmest ved Siden af Marstrand, men saaledes har det dog næppe været. Sager er formentlig et godt Exempel paa del Tilbage- slag, som den Gang i politisk Henseende gjorde sig gjældende hos ikke Faa, og som for Sagers Vedkommende tidligere er antydet i hans Stilling til Haandværkerforeningen, og lier yderligere skal paavises. Stænderdeputeret fra 1810 var der Tale om hans Gjenvalg i 1846, men »Fædrelandet« talte med afgjörende Virkning herimod. Bladet skriver: »Hvad Fattigdirektør Sager angaar, da har han visselig talt meget, men en Stænderdeputerets Dygtighed beregnes ikke efter Stændertidendens Sidetal, og det tör vel menes, at det Meste af, hvad han har sagt, saa- vel for hans egen som for Sagernes Skyld, heller maatte være usagt. Han har med Grund været anset for konstitutionelsindet, og han har heller ikke forsömt at udtale delle sit Sindelag, naar andre Anliggender end Konstitutionsandragender vare paa Bane, men mod ethvert For- slag, ethvert Amendement i denne Retning har han erklæret sig, og dette tor da lede til den Formodning, at han hører til dem, der have Vanskelighed ved at bringe deres Ord og deres Handlinger i Samklang«. Marstrand salte da heller ikke Pris paa ham. Han skriver: »Sager kunde naturligvis ikke bestaa som Bager eller Direktør og blev da By- foged i Rudkjøbing«; dette skete i 18492. Vende vi nu tilbage til Scherfig, da var han ikke alene den dygtige Haandværker rned liberale Anskuelser, men en selvstændig Mand. Da ni Haandværkere i 1835 udsendte en Opfordring om Bidrag til Op- rettelse af en Haandværkerstiftelse, var han den Ene af dem, men i 1837 udtraadte han af Indbydernes Komite. Som en Artikel, han skrev i »Kjøbenhavnsposten«, viser, ønskede han, at Lavene skulde have en