Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

FRA BAGERNES VERDEN 305 större Indflydelse paa Stiftelsens Bestyrelse, end de øvrige Indbydere mente at kunne gaa med til, og saa vilde han desuden, at Stiftelsens Bo- liger skulde gives til dem, der trængte mest, uden Hensyn til hvilket Lav de hørte under, medens de andre Indbydere vilde have de enkelte Lav til hvert for sig at overtage en eller flere Boliger1. Saa traadte han ud som den, der stod alene, men derfor mistede han ikke sine Stands- fællers Tillid. Han er den ene af de fem Oldermænd, med hvilke De- putationen for de kjøbenhavnske Næringsdrivendes Adresse til Kristian VIII blev supleret, da det gjaldt om at faa Haandværkerne til at slutte sig til den, og det var med Haandværkernes Stemmer, al han i det samme Aar (1840) blev indvalgt i Borgerrepræsentationen2. Med al sin Frisindethed var og blev han først og fremmest Haandværker. Han var derfor strax med. da Haandværkerforeningen blev stiftet; valgtes til Medlem af dens første Bestyrelse og var dens Formand i Tiden fra 1841 til 1843. Han var altsaa med til at give den de Love, efter hvilke kun Haandværkere, »som efter aflagt Prøve have vundet Mesterret«, kunde blive Medlemmer af den, og det var i hans For- mandstid, at Foreningen indtrængende anmodede Kjøbenhavns Magistrat om at høre Lavene, för den i 1840 nedsatte Lavskomites Betænkning kom til Behandling i Magistrat og Borgerrepræsentation, ligesom det var, medens han var Formand, at Lasenius Kramp i Foreningens Med- delelser begyndte sin Filipika imod A. F. Bergsøe’s Bog »Om Lavs- væsen og Næringsfrihed« og her, efter at have skildret en for Haand- værket sörgelig Tid, i hvilken det forarmet maatte trælle under et Penge- aristokrati, erklærede, at ingen god dansk Borger af Hjærlet kunde ønske en saadan Tilstand, der afgjort fremkaldtes af den ubetingede Næringsfrihed8. Frygten for denne Frihed gjorde sig uvilkaarligt gjæl- dende hos Datidens Haandværkere, og som en virkningsfuld Faktor i samme Retning kom for Bagernes Vedkommende endnu den negative Opfattelse, Staten med voxende Styrke syntes at gjöre gjældende i Spörgsmaalet om det Monopol, som Ejerne af Kjøbenhavns Bagergaarde mente, at disse uden nogensonihelst Tvivl havde. Som vi ovenfor have set, blev Brødtaxten i Kjøbenhavn hævet i 1841, men dette Resultat var ikke naaet let; der laa endog to Kommis- 39