Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRA BAGERNES VERDEN
305
större Indflydelse paa Stiftelsens Bestyrelse, end de øvrige Indbydere
mente at kunne gaa med til, og saa vilde han desuden, at Stiftelsens Bo-
liger skulde gives til dem, der trængte mest, uden Hensyn til hvilket
Lav de hørte under, medens de andre Indbydere vilde have de enkelte
Lav til hvert for sig at overtage en eller flere Boliger1. Saa traadte han
ud som den, der stod alene, men derfor mistede han ikke sine Stands-
fællers Tillid. Han er den ene af de fem Oldermænd, med hvilke De-
putationen for de kjøbenhavnske Næringsdrivendes Adresse til Kristian
VIII blev supleret, da det gjaldt om at faa Haandværkerne til at slutte
sig til den, og det var med Haandværkernes Stemmer, al han i det
samme Aar (1840) blev indvalgt i Borgerrepræsentationen2. Med al sin
Frisindethed var og blev han først og fremmest Haandværker.
Han var derfor strax med. da Haandværkerforeningen blev stiftet;
valgtes til Medlem af dens første Bestyrelse og var dens Formand i
Tiden fra 1841 til 1843. Han var altsaa med til at give den de Love,
efter hvilke kun Haandværkere, »som efter aflagt Prøve have vundet
Mesterret«, kunde blive Medlemmer af den, og det var i hans For-
mandstid, at Foreningen indtrængende anmodede Kjøbenhavns Magistrat
om at høre Lavene, för den i 1840 nedsatte Lavskomites Betænkning
kom til Behandling i Magistrat og Borgerrepræsentation, ligesom det
var, medens han var Formand, at Lasenius Kramp i Foreningens Med-
delelser begyndte sin Filipika imod A. F. Bergsøe’s Bog »Om Lavs-
væsen og Næringsfrihed« og her, efter at have skildret en for Haand-
værket sörgelig Tid, i hvilken det forarmet maatte trælle under et Penge-
aristokrati, erklærede, at ingen god dansk Borger af Hjærlet kunde
ønske en saadan Tilstand, der afgjort fremkaldtes af den ubetingede
Næringsfrihed8. Frygten for denne Frihed gjorde sig uvilkaarligt gjæl-
dende hos Datidens Haandværkere, og som en virkningsfuld Faktor i
samme Retning kom for Bagernes Vedkommende endnu den negative
Opfattelse, Staten med voxende Styrke syntes at gjöre gjældende i
Spörgsmaalet om det Monopol, som Ejerne af Kjøbenhavns Bagergaarde
mente, at disse uden nogensonihelst Tvivl havde.
Som vi ovenfor have set, blev Brødtaxten i Kjøbenhavn hævet i
1841, men dette Resultat var ikke naaet let; der laa endog to Kommis-
39