Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
306 FRA BAGERNES VERDEN sioners Arbejde forud. En allerede i 1827 nedsat Kommission havde indstillet, at Taxien burde hæves, men Kancelliet holdt igjen herimod. Taxierne vedblev da at bestaa. Men Spörgsmaalet kom igjen, og paa Foranledning af Kjøbenhavns Magistrat blev der i 1837 nedsat en ny Kommission, hvis Medlemmer her skulle nævnes, da Scherfig er med i den. Den bestod af Raadmændene Justitsraad A. C. Riis-Lowson og Grosserer H. P. Hansen, Agenterne E. Chr. Busch og Jakob Holmblad, Bestyreren af det Hambroeske Etablissement Alfr. Mansell samt Bager- lavets Oldermand A. Scherfig, og denne Kommission, der ikke alene behandlede Taxtspörgsmaalet men ogsaa Spörgsmaalet om Bagergaarde- nes Monopol, tilraadede i sin Betænkning af December 1838 med afgjort Bestemthed at hæve Brødtaxten, men i Monopolspörgsmaalet turde den efter alle foreliggende Forhold hverken udtale sig for det eller imod det, hvad der gjorde, at Scherfig afgav et Særvotum, og skjöndt han, som han skriver, føler Mangel paa Evne til fuldkommen lydeligt at udtrykke sine Anskuelser i el Sprog, han endnu ikke som Skriftsprog ganske har kunnet tilegne sig, er hans Mening dog fuldstændig klar. Han mener, at Kjøbenhavn ikke behøver flere Bagerier, end den allerede har, Brødets Störreise viser, at deres Antal er tilstrækkeligt, d. v. s. at her er en tilstrækkelig Konkurrence, og hertil föjer han yderligere, at de existerende Bageriers Antal jo heller ikke kan forøges, da de ere i uomtvistelig Besiddelse af den Ret, at der i Kjøbenhavn kun maa være 50 Bagergaarde. Over Kommissionens Betænkning indhentede Kancelliet Erklæring hos saavel Kjøbenhavns Magistrat som Borgerrepræsentation, der begge vare enige med Hensyn til Taxten. De nærede ingen Betænkelighed ved at lade den bortfalde, men med Hensyn til Monopolet svarede de forskjelligt. Borgerrepræsentanterne troede ikke, at Bagerne de jure havde noget Monopol, men de facto havde de haft det i over hundrede Aar, og de vilde derfor afholde sig fra at ytre nogen bestemt Mening. Men anderledes Magistraten. Den mente, at Monopolet uden Hensyn til alle tidligere Bestemmelser var slaaet fast ved et Reskript af 15 Av- gust 1806, der udtalte, at »Antallet af Bagergaarde indenfor Kjøben- havns Fæstningsværker stedse skulde være 50 i Tallet«, og paalagde Magi-