Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
306
FRA BAGERNES VERDEN
sioners Arbejde forud. En allerede i 1827 nedsat Kommission havde
indstillet, at Taxien burde hæves, men Kancelliet holdt igjen herimod.
Taxierne vedblev da at bestaa. Men Spörgsmaalet kom igjen, og paa
Foranledning af Kjøbenhavns Magistrat blev der i 1837 nedsat en ny
Kommission, hvis Medlemmer her skulle nævnes, da Scherfig er med i
den. Den bestod af Raadmændene Justitsraad A. C. Riis-Lowson og
Grosserer H. P. Hansen, Agenterne E. Chr. Busch og Jakob Holmblad,
Bestyreren af det Hambroeske Etablissement Alfr. Mansell samt Bager-
lavets Oldermand A. Scherfig, og denne Kommission, der ikke alene
behandlede Taxtspörgsmaalet men ogsaa Spörgsmaalet om Bagergaarde-
nes Monopol, tilraadede i sin Betænkning af December 1838 med afgjort
Bestemthed at hæve Brødtaxten, men i Monopolspörgsmaalet turde den
efter alle foreliggende Forhold hverken udtale sig for det eller imod det,
hvad der gjorde, at Scherfig afgav et Særvotum, og skjöndt han, som
han skriver, føler Mangel paa Evne til fuldkommen lydeligt at udtrykke
sine Anskuelser i el Sprog, han endnu ikke som Skriftsprog ganske har
kunnet tilegne sig, er hans Mening dog fuldstændig klar. Han mener,
at Kjøbenhavn ikke behøver flere Bagerier, end den allerede har,
Brødets Störreise viser, at deres Antal er tilstrækkeligt, d. v. s. at her
er en tilstrækkelig Konkurrence, og hertil föjer han yderligere, at de
existerende Bageriers Antal jo heller ikke kan forøges, da de ere i
uomtvistelig Besiddelse af den Ret, at der i Kjøbenhavn kun maa være
50 Bagergaarde.
Over Kommissionens Betænkning indhentede Kancelliet Erklæring
hos saavel Kjøbenhavns Magistrat som Borgerrepræsentation, der begge
vare enige med Hensyn til Taxten. De nærede ingen Betænkelighed
ved at lade den bortfalde, men med Hensyn til Monopolet svarede de
forskjelligt. Borgerrepræsentanterne troede ikke, at Bagerne de jure
havde noget Monopol, men de facto havde de haft det i over hundrede
Aar, og de vilde derfor afholde sig fra at ytre nogen bestemt Mening.
Men anderledes Magistraten. Den mente, at Monopolet uden Hensyn
til alle tidligere Bestemmelser var slaaet fast ved et Reskript af 15 Av-
gust 1806, der udtalte, at »Antallet af Bagergaarde indenfor Kjøben-
havns Fæstningsværker stedse skulde være 50 i Tallet«, og paalagde Magi-