Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

FRA BAGERNES VERDEN 307 strafen at have den nöjeste Indseende hermed, idet den tillige mente, at det godt kunde bero herved; skulde Forholdene gjöre flere Bagerier nødvendige, kunde de anlægges paa Broerne, d. v. s. udenfor Byens Fæstningsværker, hvad der Intet var til Hinder for. I Kancelliets herefter følgende Indstilling til Kongen gik det skjöndt ikke uden Betænkelighed med til at lade Brødtaxten falde, men med Hensyn til Monopolet holdt det bestemt paa, at Kjøbenhavns Bagere ikke havde nogensomhelst Ret til at fordre, at Bagergaardenes Antal aldrig maatte overstige 50, og det henstillede del som rigligt, at dette ved denne Lejlighed blev offentlig udtalt. Saa kom det kongelige Re- skript af 7 April 1841, der slog en Streg over Brødtaxten og derpaa endnu udtalte Følgende: »Vi gjöre Regning paa, at Bagerne ikke ville benytte Taxiens Ophævelse til Brødets Fordyrelse .... og derfor ville Vi ikke f. T. tilstede Forøgelse af Lavsbagernes Antal, skjöndt Vi ikke erkjende, at de have erhvervet Ret til, at det stedse derved vil have sit Forblivende« Denne Udtalelse faldt som en Bombe i Bagerlavet, og Bevægelsen, den vakte, fik Udtryk i et allerunderdanigst Andragende fra det om Tilladelse til at faa Monopolspörgsmaalet bragt frem for Domstolene, men herpaa svarede Kancelliet i Februar 1842 med et absolut Nej. Saa gik Lavet til Stænderne, hvor den Deputerede Overretsprokurator Bal- thasar Christensen, der den 30 December 1839 var bleven Skriver ved Lavet, forelagde Sagen. Monopolspörgsmaalet blev grundigt behandlet, men Stemningen var ikke Lavet gunstig. Den 22 Avgust 1812 blev det med 38 Stemmer mod 18 vedtaget, at der ikke skulde nedsættes nogen Komite om Sagen, der derved bortfaldt2. Saa var der ikke flere at henvende sig til. Der blev stille om Sagen, men »Fædrelandet« søgte ligesom al rejse den igjen ved i Februar 1845 at sammenligne Priserne paa Hvedebrød i London, Paris og Kjøben- havn. Det kjøbenhavnske Brød skulde herefter være fire Gange saa dyrt som del londonske, hvad der kaldes »et smukt Resultat« af, at her var et »sluttet« Bagerlav. Herved kaldles Scherfig frem til Mod- sigelse, men trods »Fædrelandet«s Forsøg paa at holde fast ved, at Skaden udelukkende laa i, at Rettigheden til at bage Brød var 39*