Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
308
FRA BAGERNES VERDEN
bunden til visse Gaarde, kom dog den Polemik, der nu opstod, til at
dreje sig om noget væsentlig Andet, nemlig om Kornpriser, Melpriser,
Formalingsafgiften og Folks større Lyst til at spise Rugbrød og Krydder-
brød end Hvedebrød. De i Polemiken Deltagende vare: Bagermester
Ferdinand Klein i »Fædrelandet«, Redaktør M. L. Nathanson i »Ber-
lingske Tidende«, Fabrikør A. C. Fibiger og Scherfig i »Kjøbenhavns-
posten«1, og særlig hvad Fabrikør Fibiger angaar, skal det oplyses, at han
fra 1829 havde haft Bevilling paa at drive et Hvedebrødsbageri i Kjø-
benhavn, og at denne Bevilling, der oprindelig kun var paa Aaremaal,
i 1834 kom til at gjælde for hans Livstid. Ved Siden af de 50 kjøben-
havnske Lavsbagerier og nogle Bagerier paa Broerne dreves her Bageri
af en enkelt Fribager samt af Forskjellige, der ved Bevilling havde faaet
Ret til at drive enten et Hvedebrøds- eller et Rugbrødsbageri, Fibiger
var en af disse2. Og hvad endelig Redaktør Nathanson angaar, kan det
meddeles, at han i sit Blad næsten drev det som en Sport at komme
Byens Bagere tillivs. I 1850 kunde Troels M arstrand, der den Gang
var Oldermand for Bagerlavet, skrive: »Med en til Vanvid grænsende
Ilterhed har Hr. Nathanson i en lang Aarrække kæmpet for en Hvede-
brødsidée, som ikke lader sig realisere. Fordi Folk ikke ville spise
Hvedebrød, skjælder han Bagerne ud, og hans uafbrudte Virksomhed i
de sidste ti Aar for denne Sag har ikke bragt andet Resultat, end at
Hvedebrødet den Dag idag er fuldkommen saa dyrt som for ti Aar
siden, og det af den Grund, at Afsætningen paa dette Slags Brød her
er meget ringe«3.
Hvad der dog kan betragtes som sikkert, er, at Nathanson i ikke
ringe Grad paavirkede Stemningen, og det viste sig, da Monopolspörgs-
maalet paany kom op i 1847. Da Tidens eneste Fribager havde ønsket
sin Bagerirettighed udvidet, krævede Kancelliet det undersøgt, om det
ikke kunde være rigtigt al udstede et begrænset Antal Tilladelser til i
Kjøbenhavn at drive fuldstændigt Bageri uden Hensyn til Lavsbagerne.
En kombineret Komite blev nedsat, bestaaende af Borgemester Etats-
raad I). G. R. Bentley, Raadmand Dr. phil. C. N. David og Borger-
repræsentanterne Brygger A. H. Bjerre, Tobaksfabrikant N. F. Bonne-
sen samt Overavditør Otto Müller, og skjöndt denne Komite var kon-