Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

FRA BAGERNES VERDEN 309 servativ — den udtalte sig for, at der ikke var Grund lil at forøge de fuldstændige Bageriers Antal, og kun en Majoritet var for Oprettelsen af en ny Art Hvedebrødsbagerier — udtalte Borgerrepræsentationen sig for en endelig Nyordning paa Grundlag af, at Bagergaardene intet Mo- nopol havde. I Løbet af ti Aar skulde der kunne oprettes lo fuldstæn- dige Bagerier aarligt, og efter denne Overgangstid skulde enhver dertil forøvrigt Kvalificeret kunne faa Tilladelse dertil. Herimod udtalte Lavet sig. Det holdt paa Monopolet, der ikke kunde hæves uden Erstatning til Bagergaardsejerne. Som tidligere maatte det i ethvert Tilfælde ønske Sagen bragt for Domstolene, og som en Maade, paa hvilken Erstatningen kunde skalles, henstillede det, at der i en Overgangstid paa femten Aar een Gang aarligt bort- avktioneredes en Tilladelse lil at drive et fuldstændigt Bageri, saaledes at hvad der derved indkom, skulde tilfalde Bagergaardsejerne til li<>e Deling1. Overfor delte i Oktober 1847 fremkomne Ønske vendte imidlertid Bor- gerrepræsentationen det døve Øre til, og i de derpaa følgende første be- vægede Aar laa Sagen hen, lil Indenrigsminister M. II. Rosenørn i 1850 forelagde Rigsdagen et Forslag til Lov angaaende Bagernæringen i Kjø- benhavn, i hvilket der hell saas bort fra, at Bagergaardene sad inde med noget Monopol, og nu foer Scherfig for Alvor i Leding med tre lange Artikler, der, fra Marts til Juni 1850, fremkom som Følgeblade til »Fædrelandet«, skjöndt dette Blad stod imod ham i Monopolspörgs- maalet. Artiklerne hed »Om Bagernæringen«, »Mere om Bagersagen« og »Tredje Gang om Bagersagen«2 De vare grundige og indgaaende og paa sin Vis ikke ensidige. »Jeg agter og ærer min Stand«, skriver han, »jeg er Bager og Haandværker ligesom min Fader og Bedstefader have været det, men ikke desto mindre har jeg intel Øjeblik glemt, al jeg ogsaa er Borger i Staten«. Der skulde selvfølgelig tages Hensyn ogsaa til Konsumenterne, men derfor er han lige urokkelig i sin Paastand om, at Bagerne havde et Monopol, som man ikke havde Ret til al fra- tage dem uden fuldstændig Erstatning. »Jeg er sandelig ingen Ynder af Monopoler«, forisætter han, »og jeg kunde derfor Intet ønske hellere end en Afløsning af vort Monopol imod en passende Erstatning; jeg er