Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

310 FRA BAGERNES VERDEN dernæst ingen kras Lavsmand, men jeg kan derfor dog ikke indrømme Rigtigheden af, at der etableres lige Rettigheder uden lige Byrder«. Han kæmper ihærdigt, med fuldt aabent Visir, men han optræder ikke her paa Lavets Vegne, han var jo ikke dets Oldermand. Lavet hører man i det Hele paa denne Tid saa godt som Intet til. De An- dragender, der i denne Sag indgaves til Rigsdagen, kom ikke fra Lavet, men fra »Ejerne af de privilegerede Bagergaarde i Kjøbenhavn« og blandt dem var der ni, der ikke underskrev sig som Bagere. Der var tre Partikuliers, en Marchandiser, en Krigsassessor, en Værtshusholder, en Melhandler, en Løjtnant i Krigsreserven og saa endnu Presbyteriet for den tysk-reformerte Menighed. Det af Ejerne underskrevne An- dragende, der blev forelagt Folketinget, er af 4 Marts 1850, og del var, som Indenrigsministeren udtalte, affattet med stort Talent; her skal kun nævnes, at det »nedlægger en ærbødig Protest imod, at del- tages nogen Beslutning med Hensyn til Ordningen af Bagernæringen i Kjøbenhavn, der gaar ud fra den Forudsætning, at der ikke tilkommer vore Gaarde nogen Erstatning, og andrager paa, at der enten tillægges os fuldkommen Erstatning, eller at Sagens endelige Afgjörelse stilles i Bero, indtil det ved Domstolene er afgjort, om vore Gaarde ere i retlig Besiddelse af den omspurgte Eneret eller ikke«. Forfatteren er sikkert Höjesteretsadvokat G. Brock. »Efter Anmodning af Ejerne af de pri- vilegerede Bagergaarde i Kjøbenhavn« underskriver han nemlig et andet Andragende, som i 1851 indsendtes til Landstinget1. Alt blev dokumenteret, ogsaa at Staten i 1805, da Kjøbenhavns Bryggerlav hævedes, affandt sig med Ejerne af Kjøbenhavns hundrede Bryggergaarde, saaledes at enhver af dem fik en saa betydelig Sum som 4000 Rd. udbetalt. Men Intet hjalp. Under 12 Februar 1852 ud- kom Loven angaaende Bagernæringen i Kjøbenhavn, der fra 1 Januar 1860 udenvidere ophævede de i Reskriptet af 28 April 1739 og flere Anordninger for Kjøbenhavn indeholdte Bestemmelser angaaende et vist Antal Bagergaarde, hvori der skulde drives fuldstændigt Bageri, saaledes at det fra samme Tid skulde staa Enhver, som efter de da gjældende almindelige Bestemmelser er berettiget til borgerlig Næring som Bager, frit for at nedsætte sig i Kjøbenhavn og dér drive fuldstæn-