Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

FRA BAGERNES VERDEN 311 digt Bageri, en Lov, som af Byens daværende Bagere føltes som en blodig Uret. Og Forholdene bleve ikke bedre, fordi en Landsover- samt Hof- og Stadsretsdom af 27 Juli 1857 i en Sag, som Bagergaardsejerne med Scherfig i Spidsen under 3 Januar 1852 havde anlagt mod Inden- rigsministeren og Finansministeren, pure frifandt de Indstævnte1. Loven satte i flere Kredse Tanken om Næringsfrihed i et alt andel end flat- terende Lys. Til nærmere Forstaaelse af Scherfigs Forhold til Bagerlavet paa denne Tid skal her endnu henvises til et Par Bladartikler af ham, denne Gang i »Flyveposten«, i Anledning af en Udtalelse i Landstinget af Indenrigsministeren om, at det vilde være en större Uret mod en af Hvedebrødsbageriets Udvikling i Kjøbenhavn höjt fortjent Mand, om han ikke skulde kunne opnaa at faa et Bageri her i Byen, end overfor Bagerne at vedtage den omstridte Lov. Den Mand, Ministeren sigtede til, var den saakaldte Franskbager Chr. Nielsen, der hjemkom- men fra Paris, hvor han havde drevet et Bageri, havde arbejdet for at forbedre vor Melindustri. Scherfig erklærede nu i sine Artikler, at denne Mand ingen Fortjeneste havde af vor Hvedebrødsbagning — skulde Nogen i saa Henseende fremhæves, maatte det være Hofbager N. C. Albech — og han udtalte yderligere, at det aldeles ikke var nødven- digt at give den saakaldte Franskbager Tilladelse til at oprette et Bageri, ti sammen med den Dampmølle, han og Troels Marstrand havde opført i den Sidstnævntes Bagergaard i Silkegade, drev han ikke alene en Ma- karonifabrik men ogsaa to Bagerovne. Desuagtet havde han dog atter og atter søgt om en Bageritilladelse, og en Ansøgning, han for nyligt havde indgivet herom, var af Lavets Oldermand, der just var Marstrand, hans Kompagnon, bleven expederet til Magistraten uden at være fore- lagt Lavet eller Lavets fire Bisiddere, af hvilke Scherfig var den ene. Herover var han indigneret, og det maa sikkert være denne Ansøgning, der endelig lod Maalet blive naaet; under 14 December 1852 fik Nielsen Ret til at anlægge et Bageri i Kjøbenhavn. Det kan have sin Interesse endnu her at høre, at »Korsaren« i denne Sag havde taget Parti for Nielsen og haanede Scherfig2. Efter det saaledes Passerede er det naturligt, at Scherfig ikke kunde