Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
312
FRA BAGERNES VERDEN
være venlig stemt hverken mod Lavet eller mod Regeringen. Lavets
og hans Anskuelser mødtes dog hurtigt paany, endnu i 1852 blev han
Oldermand igjen, dog kun for lo Aar. Men overfor Regeringens vox-
ende Interesse for Næringsfrihed stillede han sig stadig afvisende. Da
den af Lavskommissionen fra 1840 afgivne Betænkning var til Forhand-
ling i Borgerrepræsentationen i 1854, stemte han imod Lavenes Op-
hævelse, og det Samme gjorde han i 1857, da Otto Müllers Næringslovs-
Udkast forhandledes. Han stod fast, men Borgerrepræsentationen svin-
gede; 1854 var hans Standpunkt i Overensstemmelse med dens Flertal,
men i 1857 stod lian kun sammen med et Mindretal i den1. Og sit
Standpunkt beholdt han selv efter Næringslovens Vedtagelse den 29 De-
cember 1857. Ved Folketingsvalgene i 1858 veg han ikke tilbage for
selv at stille sig i Haab om, al Loven paa forskjellige Punkter kunde
blive forandret, inden den med den 1 Januar 1862 traadte helt i Kraft,
og han opnaaede at blive valgt, hvad »Fædrelandet« slet ikke var
venlig imod ham for. Scherfig er en meget hæderlig Mand, skrev det,
men hans egen Forstand maatte have sagt ham, at til Rigsdagsvirksom-
hed besad han ingensomhelst Dygtighed2.
Det var haarde, men sikkert næppe berettigede Ord. Scherfig var en
i al sin Færd dygtig og forstandig Mand, der tilmed paa denne Tid
synes at ville drage sig ud af sin Bagervirksomhed. Allerede 1856
havde han solgt Bagergaarden i Landemærket, og i 1858 solgte han
Bagergaarden paa Nørregade; den blev ejendommeligt nok kjøbt af
Troels Marstrand og Franskbager Nielsen3. Og saa skal det her endnu
mindes, at Scherfig trods sin tyske Fødsel helt igjennem følte sig dansk
og trods sin Kamp mod Næringsfriheden var en frisindet Mand. Han
var i 1851 mellem de 39, der indgav de 33,000’s Adresse om Slesvigs
Bevarelse, og han var med i Deputationen for det Fakkeltog, hvormed
der i December 1854 blev bragt Frederik VII en Tak for Ministeriet
Ørsteds Afskedigelse4.
Scherfig blev en meget gammel Mand, han døde først den 22 Juli
1880, noget over 80 Aar gammel5.