Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

312 FRA BAGERNES VERDEN være venlig stemt hverken mod Lavet eller mod Regeringen. Lavets og hans Anskuelser mødtes dog hurtigt paany, endnu i 1852 blev han Oldermand igjen, dog kun for lo Aar. Men overfor Regeringens vox- ende Interesse for Næringsfrihed stillede han sig stadig afvisende. Da den af Lavskommissionen fra 1840 afgivne Betænkning var til Forhand- ling i Borgerrepræsentationen i 1854, stemte han imod Lavenes Op- hævelse, og det Samme gjorde han i 1857, da Otto Müllers Næringslovs- Udkast forhandledes. Han stod fast, men Borgerrepræsentationen svin- gede; 1854 var hans Standpunkt i Overensstemmelse med dens Flertal, men i 1857 stod lian kun sammen med et Mindretal i den1. Og sit Standpunkt beholdt han selv efter Næringslovens Vedtagelse den 29 De- cember 1857. Ved Folketingsvalgene i 1858 veg han ikke tilbage for selv at stille sig i Haab om, al Loven paa forskjellige Punkter kunde blive forandret, inden den med den 1 Januar 1862 traadte helt i Kraft, og han opnaaede at blive valgt, hvad »Fædrelandet« slet ikke var venlig imod ham for. Scherfig er en meget hæderlig Mand, skrev det, men hans egen Forstand maatte have sagt ham, at til Rigsdagsvirksom- hed besad han ingensomhelst Dygtighed2. Det var haarde, men sikkert næppe berettigede Ord. Scherfig var en i al sin Færd dygtig og forstandig Mand, der tilmed paa denne Tid synes at ville drage sig ud af sin Bagervirksomhed. Allerede 1856 havde han solgt Bagergaarden i Landemærket, og i 1858 solgte han Bagergaarden paa Nørregade; den blev ejendommeligt nok kjøbt af Troels Marstrand og Franskbager Nielsen3. Og saa skal det her endnu mindes, at Scherfig trods sin tyske Fødsel helt igjennem følte sig dansk og trods sin Kamp mod Næringsfriheden var en frisindet Mand. Han var i 1851 mellem de 39, der indgav de 33,000’s Adresse om Slesvigs Bevarelse, og han var med i Deputationen for det Fakkeltog, hvormed der i December 1854 blev bragt Frederik VII en Tak for Ministeriet Ørsteds Afskedigelse4. Scherfig blev en meget gammel Mand, han døde først den 22 Juli 1880, noget over 80 Aar gammel5.